i Stadsbygden, 4 paa Bynes, 2 i Ytre-Skogn, 3 i Orkedal, 3 i Meldal, 7 i Lexviken, 12 i Stjørdal, 10 i Frosten, 6 i Skogn og Verdal, 16 i Ytterøen, 13 i Sparboen, 12 i Beitstaden, 11 i Snaasen, 10 paa Namdalseidet, 6 i Namdalen, 30 i Bjørnør, 8 i Nordbjugn og 3 i Romsdal[1].
Da Fru Ingerd i 1555 druknede, kom Reins Kloster som verdsligt Len til Axel Gyntelberg, som derpaa havde Løfte af Juli 1553, og forlenedes dermed om Vaaren 1556. Han forflyttedes 1560 til Bakke Kloster. Eftermanden var kongelig Hofsinde Mogens Pederssøn, som 25de Juli 1560 fik det paa Tjeneste, og beholdt det til 1575[2]. Af de følgende Lensmænd bar jeg fundet: Jørgen Munk 1575–1577, Jakob Huitfeld 1577–1578 og 1581–1582, Jakob Venstermand 1578–1581 og 1582–158*, Absalon Jul til sin Død 1590, Henning Gjøe 1590–1611, Jens Bjelke til Østeraad 1611–1615, Klaus Daa 1615–16**, Steen Villumssøn Rosenvinge 1628–4640. Iver Prip 1640, Oluf Parsberg 1641–1642, Frederik Urne 1642, Melchior Oldeland 1645–1646, Ove Bjelke til Østeraad 1646–1648, Jakob Mogenssøn Ulfeld 1648. Under den følgende Pengetrang blev Lenet, hvormed næsten den hele Tid Tuterøen og Vigs-Godset var forenet, pantsat, bortforpagtet og endelig 19de Oktbr. 1660 solgt til Brødrene Marselius for 38110 Rdlr. 2 Ort[3]. – Af Klosterkirkens Mure er endnu en betydelig Deel tilbage, hvilke haves afbildede af Schøning 1774 og af Klüver 1817[4], og Reinskloster Gaard hører endnu til de betydeligste Landeiendomme Nordenfjelds.
- ↑ Papiirhaandskrift i danske Geheimearchiv, hvoraf en Afskrift er mig meddeelt af Hr. Prof. Kall-Rasmussen.
- ↑ I Strid hermed staar Saml. til N. Hist. VI. 28, hvorefter Reins Kloster i 1560 blev forlenet til Lagmanden i Throndhjem Søfren Pederssøn Skriver, hvilket dog af den Grund er mig mistænkeligt, at Uadelige og Nordmænd ikke nøde slig kongelig Naade. Mine Efterretninger om Lensmændene ere iøvrigt af Norske Registre, der dog hverken ere fuldstændige eller feilfrie.
- ↑ Skjøde i danske Geh. Archiv; jfr. Handl. rør. Skand. XXX. 196, hvorefter Godset i 1653 var bortforpagtet for 2100 Rdlr. aarlig. I 1602 rentede Reins Gods 1150 Rdlr. (Schlegels Samling I. i. 88.)
- ↑ Bag 5te Deel af Folioudgaven af Kongesagaerne og i Klüvers Norske Mindesmærker Pl. 28. S. 94. Jfr. 92. Nicolaysens archæol. Fortegnelse S. 127. I Schønings utrykte Reise 2den Deel findes fuldstændigere Forklaring om Ruinerne.
