Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/260

259

Tredie Afsnit. Nidaros.

hun ei, at denne Handling skulde „være nogen god Herre for nær“, og at hun havde i Valgbrevet forbeholdt sine Børn samme Ret, var ei skeet for at fornærme Erkebiskoppens Ret, men for at hendes Døtre, om nogen af dem som Enker eller Jomfruer vilde give sig ind i Klostret og vare bekvemme til at styre det, skulde være nærmest til Forstandersker^[1]. Det havde været baade hendes og Søstrenes Mening at tilskrive Erkebiskoppen om hans Minde til Overeenskomsten, og hun beder nu, at Mr. Henrik vil forestille hans Naade Sagen som den rigtig forholder sig, saa at Søstrene kunne faa det dem Fratagne tilbage.

Det er imidlertid liden Grund til at antage, at Fru Ingerds Planer med Reins Kloster have været saa uegennyttige, som hun angiver, især da denne efter hendes Forklaring tilfældige Overeenskomst med Abbedisse Karine af Rein er samtidig med“Hr. Nils Lykkes hemmelige og som det synes bedragerske Erhvervelse af Tuterøen. Han reiste og strax efter til Danmark, og erhvervede 1ste Mai 1532 Kong Frederik Is Bekræftelse saavel paa Søster Karines Valg af Fru Ingerd og hendes Børn som Forstandersker for Reins Kloster og dets Gods, som for sig selv i Egenskab af Tuterøens Forstander^[2].

Erkebiskop Olafs Svar paa hine Breve og hans øvrige Foranstaltninger i den Anledning ere ikke bekjendte; men det stemmer aldeles med hans myndige og stive Charakteer at antage, at han strengt har holdt paa Kirkens Ret, og saaledes har hindret Fru Ingerd fra at nyde godt af den kongelige Naade Man seer ogsaa, at han ikke har glemt dette Kong Frederiks Indgreb blandt Klagepunkterne over ham^[3]. Rimeligviis er Fru Ingerd først efter hans Flugt kommen i fuld Besiddelse af Klostret, hvorpaa hun 4de Marts 1541 fik Livsbrev^[4]. Efter en Jordebog fra denne Tid hørte da til Klostret 202 Gaarde af 225 Spands, 2 Ørers og 2 Marks aarlig Landskyld, hvoraf 32 Gaarde i Rissen, 14

1. Skjønt Valgbrevet ei haves, er det klart, at dette maa være en Udflugt, for at besmykke en Kontrakt, der gik ud paa ved Reformationen at sikre Familien Klostrets Gods.
2. Saml. VI. 43. Kongens Brev, dateret Onsdag efter Cantate 1532, i danske Geheime-Archiv.
3. Samlinger til Norske Folks Hist. II. 87–89, henført til 1531; men da Erhvervelsen til evig Eie af Tuterøen og Rein deri lægges Kong Frederik til Last, maa det være fra Høsten 1532 eller senere, maaske nærmest Udkast til en af Olaf holdt tale, f. Ex. ved Rigsmødet i Bod 1533.
4. Norske Registr. i Afskr. I. 258. 264.