tilbagegive Fru Ingerd, hvad der var taget fra et Kloster, der var stiftet og udstyret af hendes Forfædre. Er Overeenskomsten mellem hende og Klostret ulovlig, kan den vel og ved Lov og Ret og med god Lempe forandres uden Selvtægt. – Herom skrev Fru Ingerd selv 10de April 1531 fra Østeraad baade til Erkebiskoppen og til Mester Henrik i Throndhjem[1]. Det første Brev er et Svar til Erkebiskoppen, der havde raadet hende at lade Reins Klosters Gods urørt. Hertil svarer hun, at hun aldrig har taget eller forringet Klostret for en Pending, men givet dobbelt for hvad hun har faaet derfra; hun har ei Villie til at gjøre det Skade i nogen Maade, men har gjort Alt til dets Bedste. Forøvrigt indeholder Brevet tildeels ordret de samme Besværinger, som Lykkes; havde hun faaet den ønskede Samtale med Erkebiskoppen, var vel ei denne Tvist opstaaet, men hun vidste ei rettere, end at Kongen raadede over Klostrene i verdslige Sager og Erkebiskoppen i aandelige. Hun havde derfor med Nils Lykke søgt om kongelig Stadfæstelse paa Valget, og havde ikke troet derved at fornærme Nogen, men henskyder sig under Lands Lov og Ret. Hun slutter med at forlange det borttagne Gods tilbage. – I et andet Brev af samme Dag beretter hun sin synderlig gode Ven, Mr. Henrik, at da hun for nogen Tid siden kom til Rein, beklagede Abbedissen og Søstrene sig for hende over, at Klostret stod til Nedfalds og at de ei havde Raad at sætte det istand, da dets Indtægter vare mindre end Nogen tror; de bleve da enige om, at Fru Ingerd valgtes til Klostrets Forstanderske, skulde bebygge Klostret og forsyne Søstrene med Klæder og Føde, holde det ved god Skik og christeligt Regimente m. v., som hendes Brev derom viser. Dette havde hun gjort af Frygt for, at nogen Anden skulde vælte sig der ind og ødelægge det fattige Sted, tage Klostrets Rente at opholde Verdens Forfængelighed med, det fortære og forskingre. Da Klostret er stiftet af Konger og Fyrster og hendes egne Forældre (d. e. Forfædre), haabede
- ↑ Münch. Dipl. No. 3105. 3096 og 3097. Trykte i Saml. til N. Hist II. 40–45. Denne Mag. Henrik er uden Tvivl den i 1568 døde Kannik i Throndhjem Henrik Nilssøn, der i 1518 blev Student i Rostok (Norske Saml. 8vo. I. 83) og i Jan. 1524 (Münch. Dipl. No. 4193) tit pavelig Dispensation til at forfremmes i geistlig Stand, skjønt han var uægte født. Han var en Søn af Drosten Hr. Nils Henrikssøn Gyldenløve, født før dennes Giftermaal med Ingerd, og ikke (som i Saml. til Norske F. Hist. II. 561. er antaget) en Søn af dette Ægteskab. Heraf bliver det forstaaeligt, hvorfor den sidste mandlige Ætling af Slægten blev Geistlig, og ei deeltog i den rige Arv.
