gen anden Efterretning om dette Kloster, end at det afbrændte i 1317[1], samt Antydninger af et Par Mageskifter med Domkirken[2].
Ved Paasketider 1479 bekjendtgjorde Ragnhild Henriksdatter, Abbedisse i Reins Kloster, at Ogmund Anderssøn af Lauføen i Aafjorden havde givet denne sin Gaard til Klostret, mod at hans Arvinger til evig Tid skulde nyde og bruge den, saalænge de gjorde Klostret god Skjel deraf[3]. Denne Fru Ragnhild var endnu i 1506 Abbedisse i Rein, da hun den 22de April, i Anledning af Erkebiskop Gautes Mageskifte med Herrerne paa Østeraad, afstod sit Klosters Ret til en Deel af Gaarden Stjørnen (ovenfor S. 225).
Erkebiskop Olafs gjenfundne Archiv giver Oplysning om Klostrets endelige Skjebne. Hr. Nils Henrikssøns Enke Fru Ingerd Ottesdatter til Østeraad havde, sandsynligviis efter sine Svigersønners, Vincents Lunges og Nils Lykkes Raad, ladet sig af Abbedissen i Rein vælge til Klostrets Forstanderske. Ved Efterretningen herom lod Erkebiskop Olaf, der ved denne Leilighed var forbigaaet, og gjennemskuede Fru Ingerds Plan at benytte sin Stilling som Klostrets verdslige Forstanderske til at tilegne sig dets Gods, udtage af Rein Klostrets Adkomstbreve, en Guldkalk, som en fremfaren Dronning i Norge havde givet did, en Krone af Sølv forgyldt, et Støb, som Hr. Nils Henrikssøn og Fru Ingerd paa hendes Søsters Vegne havde givet, Klostrets Segl med Mere. I Anledning heraf tilskrev Hr. Nils Lykke den 8de April 1531 fra Østeraad Erkebiskoppen, og berettede ham, at hans Svigermoder havde ført Klage herover for Lykke som Kongens Befalingsmand der i Lenet. Hun havde selv begivet sig til Klostret, og saavel Abbedissen som Konventsøstrene havde erklæret hende, at hvad Erkebiskoppen havde gjort, var skeet ganske mod deres Villie. Lykke beder derfor denne, hvem Kong Frederik havde sat i denne Landsende til at være paa Kongens Vegne „en Overseer til hans Høimægtigheds Ære og Gavn“, at
- ↑ Ísl. Annál. 210. Script. rer. Dan. III. 130.
- ↑ Aslak Bolts Jordebog S 62. 63.
- ↑ Diplom i norske Rigsarchiv, i en Vidisse udstedt af Mester Olaf, Degn i Throndhjem (siden Erkebiskop) og 3 Kanniker sammesteds 6te April 1520. Men denne Vidisse er igjen kun en Kopi paa Pergament, som det synes fra 18de Aarhundrede, og afskrevet af en Person, der ikke har forstaaet Sproget i Original-Vidissen, hvorfor dens Indhold næsten er uforstaaelig. Vidissen er udstedt paa Begjæring af Giverens Søn Anders Ogmundssøn, hvem maaske Reinskloster har gjort Besiddelsen af Lauføen stridig.
