Navnene Renis monasterium, claustrum sanctimonialium de Rein, nunnusetr eller staðarin á Reini uden Antydning af Ordenen.
Kort efter Klostrets Stiftelse reiste sig Tvist mellem Skule og Asolf af Østeraad om hvem Gaarden Østeraad egentlig tilkom. Sigrid Baardsdatter havde nemlig bragt den med sig til Klostret som Enke efter den forrige Eier Jon, og ansaa den som sin Medgift, medens Asolf, der var gift med Jons Datter og Arving Baugeid, vilde have Godset betragtet som sin Hustrus Fædrenearv. Efter lange Underhandlinger enedes endelig Frænderne om, at Asolf skulde beholde Østeraad mod at erstatte Reinskloster Tabet med andet Gods[1]. Som Enke begav Skules Datter Dronning Margreta sig i Aaret 1264 seenhøstes til Rein, hvor hun tilbragte sine sidste Levedage. Sønnen Kong Magnus fulgte hende selv derhen, og 1267 døde hun her[2]. Et Kloster, som hans Morfader havde stiftet og hvori hans Moder havde tilbragt sine sidste Aar, glemte da ei heller Kong Magnus selv i sit Testamente 1277, da Nonneklostret paa Rein fik et Jordegods, der aarlig indbragte 30 Mark gangbar Mynt. Af andre Testamenter, hvori dette Kloster er omtalt, findes Hr. Bjarne Erlingssøns, der i 1308 gav det en Mark brændt; fremdeles gav i Febr. 1343 Arne Halkellssøn i sit Testamente Ingerid Thorsteinsdatter i Provent til Reine 40 Mark, og til hende selv personlig 10 Mark til Klæder efter Erkebiskop Paals Bevilling, samt et blaat „kothardi“ foret med Maardskind[3]. Kong Magnus Erikssøn og Dronning Blanka gave i 1347 til Rein 10 Mark Sølv, 10 Markebol Jordegods til at holde begges Aartid med ℔ Vox, og 12 Ører Penge for Messerne, og i 1381 fik Klostret 2 Stykker Varning af Kanniken Agmund Olafssøn i hans Testamente. Igjennem mere end 200 Aar har man iøvrigt in-
- ↑ Haak. Haakonss. Saga c. 194. Fra denne Asolf nedstammede Ingerd Ottesdatter (Rømer), som paa Reformationstiden paaberaabte sig sine Forfædres Stiftelse af Klostret som Grund for, at hun ansaa sig og sine Arvinger nærmest til at være Klostrets verdslige Forstandere.
- ↑ Fornm. Sögur. X. 157–158. Ísl. Annál. 136. Script. Rer. Dan. III. 110. Suhm X. 810. Om hun har taget Sløret sees ikke, men er sandsynligt. Hendes Faders Stiftelse blev derved hædret. Hun er vel den „Dronning i Norge“, som havde givet en Guldkalk til Rein. Se nedenfor.
- ↑ Dipl. Norv. II. No. 255. De øvrige Testamenter findes omtalte ved Nidarholm.
tigheden bør forklares Til St. Claras Orden (ovenf. S. 45) kan Klostret alene af den Grund ikke have hørt, at Skule gav tit Fædrenegods dertil, og denne Orden paa Reins Stiftelses Tid var en streng Tiggerorden.
