maa altsaa Stiftelsen være foregaaet, men Bygningen af Klostret samt dets prægtige Steenkirke maa være fuldendt inden 1238, da Sigrid forekommer som Abbedisse her (nedenfor). Da en saadan Kirkebygning maatte medtage flere Aar, kan Stiftelsestiden ei henlægges til 1237, da Skule blev Hertug og sikredes Tredieparten af alle norske Sysler. Denne Tidspunkt synes forøvrigt rimeligst, da det ikke er let forklarligt, hvad der kunde bevæge ham til at give Slægtens Hovedbol til gudeligt Brug, naar han ei paa anden Maade havde sikret sig og sin Søn Peter en endnu anseeligere Stilling. Sagaen[1] beretter nemlig udtrykkelig, at han „gav Gaarden paa Reine, sin Fædrenearv, til et Kloster, lod der bygge en prægtig Steenkirke, indrettede der et Nonnekloster, og gav Gods dertil.“ Han har altsaa ikke alene paa sin Fædrenegaard, den han forøvrigt beholdt for sig og Arvinger, opbygget et Kloster; men han har virkelig til dette Brug bortskjenket sin Fædrenearv, som det ellers laa de norske Slægter saa meget paa Hjerte at efterlade Sønnen i ubeskaaret Stand. For at forklare dette, vilde vi helst henlægge Stiftelsen til 1237, da Skule var hævet til en Høide, der kunde bringe ham til at tilsidesætte slige Odelshensyn; men man faar da for kort Tid til Kirkebygningen, som Sagaen tillægger ham. Et andet passende Tidspunkt for en slig Beslutning findes vel nærmest ved 1226, da han laa meget farlig syg i Nidaros, ja endog var Døden saa nær, at han havde taget Sakramente[2]. Naar man kjender til Middelalderens Tillid til slige Gaver, synes denne Gjetning ei usandsynlig I saa Fald vil Klostrets Stiftelse nærmest dateres fra denne Tid, men dets Fuldførelse neppe kunne sættes før flere Aar derefter.
Til hvad Orden Nonnerne i Rein henhørte, er ligeledes ubekjendt; da imidlertid Benediktinernes Tid nu var forbi, og da Klostret af andre Grunde ei kan have tilhørt Præmonstratensere[3], maa de enten have været regulære Chorfruer af Augustinerordenen eller Cistereienserinder, dog snarere det første, da Klostret stod under Erkebiskoppens Opsigt, og aarlig visiteredes af ham[4]. I vore Kilder forekommer Klostret under
- ↑ Haak. Haakonss. Saga c. 242.
- ↑ Sammest. c. 144, „at jarl hefði fengit harða sótt, ok tekit alla krístiliga þjonustu.“
- ↑ Man har nemlig en saavidt skjønnes fuldstændig Fortegnelse over denne Ordens Klostre i Norge i Script. Rer. Dan. VIII. 316.
- ↑ Aslak Bolts Jordebog S. 115. Der tilføies imidlertid, at han tilkom 3 Nætters Gjæsthold for Sognekirken ved Reins Kloster, hvoraf maaske Ret-
