Tuterøens Gods, som førnævnt, givet Jens Tillufssøn Bjelke i Forlening,
og han havde det fra 1537 til 1556. 7de Juni d. a. fik Lensherren
over Throndhjems Len Befaling at flytte fra Steenvigsholm til
Kongsgaarden i Throndhjem, under hvilken derpaa Tuterøen lagdes som
Avlsgaard; men i 1561 blev dette atter forandret, og Tuterøen udgjorde
derefter i Forening med Reins-Kloster og Vigs-Gods en særskilt Forlening,
hvortil dog maaske selve Klosterøen ikke hørte[1].
Omtrent Miil V. N. V. for Throndhjem i Rissen Sogn ligger Gaarden Reine (Reinir), endnu et betydeligt samlet Brug. Den var oprindelig Kongsgaard, og blev af Kong Olaf Kyrre skjenket til Skule, en Søn af den engelske Jarl Tofte Godvinssøn, der faldt med Kong Harald Haarderaade i Slaget ved Standfordbro 1066. Skules Søn med Gudrun, Kong Olaf den Helliges Søsterdatter, Asolf paa Reine eiede denne Gaard, derpaa Sønnen Guttorm paa Reine, Fader til Høvdingen Baard, som med Sverres Søster Cecilia avlede Kong Inge Baardssøn, og med Ragnfrid Erlingsdatter af Kvidin den navnkundige Hertug Skule, Kong Haakon den Gamles Svigerfader og farligste Rival. Paa denne sin Fædrenegaard stiftede Skule et Nonnekloster, hvori hans Søster Sigrid Baardsdatter, Enke efter Jon af Austraat, blev den første Abbedisse[2]. Tiden derimod, da Rein blev Kloster, er ikke angivet og kan ikke nøiagtig bestemmes. Kraft og Munthe[3] henføre den til 1220 omtrent; men dette er vist for tidligt. Vel var Sigrid siden 1214 Enke, men hun levede endnu 1221 som saadan i Bergen[4]. Efter denne Tid
- ↑ Krafts Norges Beskriv. VI. 38–39; jfr. næste §. Endnu i 1604 laa Tuterøens Klostergaard som Ladegaard under Throndhjems Kongsgaard. (Norske Tegnelser. III. 175.)
- ↑ Haak. Haakonss. Saga c. 242.
- ↑ Norges Beskrivelse V. 713. Aalls Snorre II. 80.
- ↑ Fornm. Sögur. IX. 207. Haak. Haakonss. Saga c. 71. „Sigrið jarls systir er síðan var abbadís á Reini.“
Schøning i sin utrykte Reise 2det Bind giver ogsaa en Beskrivelse over Levningerne. Ogsaa han taler om Haven, og oplyser, at „forrige Apotheker Strack i Throndhjem lod her hvert Aar indsamle medicinske Urter“. Cand. theol. Jakob v. d. L. P. Hansen har indkjøbt de endnu staaende Ruiner paa Tuterøen og ved Gavebrev af 28de Marts 1846 skjenket dem til Foreningen til norske Fortids-Mindesmærkers Bevaring.
