Steenvigsholms Slot, fik Jens Tillufssøn Bjelke[1], som dermed var forlenet, Tuterøen i Stedet (ovenfor S. 214). Men Jens Bjelke var ikke dermed tilfreds, da Tuterøen efter hans Erklæring havde den mindste Klosterrente Nordenfjelds.
Klostergodset var dog ikke ubetydeligt; thi ifølge en samtidig Jordebog udgjorde det 208 Spand, 1 Øre, 1 Ørtug og 2 Pendinge, foruden de 4 Gaarde af 14 Spands Skyld, som i 1531 vare pantsatte af Nils Lykke, „hvis Børn haver dem under sig, om de maa beholde dem“[2]. Efter denne Jordebog eiede Tuterøen 22 Gaarde i Frosten, 42 i Skogn, 10 i Verdalen, 12 i Røren, 8 i Sparboen, 11 i Beitstaden, 14 i Inderøen og 1 Gaard i Mosvigen; 13 Gaarde i Aasen, 6 i Stjørdalen, 9 i Lexviken, 5 paa Dragsstranden, 2 i Hevne (?), 1 paa Nordmøre, 3 i Stadsbygden og 8 Gaarde i Skogdal, tilsammen med de 4 pantsatte, 167 Gaarde[3]. – Fra Abbed Matthias’s Tid haves endvidere tre Inventarier over hvad der fandtes i Klostret, da han blev greben, hvilke ere omtalte ovenfor S. 125 og 159[4].
Af Klostrets Bygninger har Klüver leveret en Grundtegning med Beskrivelse, ifølge hvilken Kirkens nordre Muur endnu er tilovers, medens af Klosterbygningerne, der synes at have været af Træ, kun enkelte Grundstene ere tilbage. Klostrets Have er ligeledes forsvunden, men af de mange endnu vildtvoxende sjeldne Blomster og Urter kan man med Grund slutte, at Cistercienserne ligesaalidt her, under ugunstigere klimatiske Forhold, som i Hovedøen og Lyse have forsømt den af hiin Orden saa meget fremelskede Havedyrkning[5]. Ved Reformationen blev
- ↑ Denne danske Svend ægtede kort efter den af Lykke forførte Lucia Gyldenløve, og blev ved hende Stamfader for den norske Green af Slægten Bjelke, der længe hørte til de rigeste og meest anseede Slægter i Norge.
- ↑ Tuterøens Jordebog omtr. fra 1537 i danske Geheimearchiv. Bag i denne staar Jens Tillufssøns Forleningsbrev med Holms Kloster af 1537 og Abbed Matthias’s Pantebrev til Hr. Nils Lykke af 1531. Jordebogen er samtidig med en lignende over Reins Kloster, der tildeels er skrevet med samme Haand.
- ↑ Forskjellig herfra er Münch. Dipl. No. 3180, der synes at være en Restance-Bog, hvori 61 Landbønder ere opførte med en (skyldig) Landskyld af 33 Spand Smør, 5 Slagtenød, 9 Faar, 2 Voger Meel, 2 Pund Humle og 3 Mark Penge. Heri omtales ogsaa noget i Herjedalen indkrævet Jern; ved hver Bondes Navn er tilføiet enten solv. eller restat, og ved Enden antegnet: „Item hvis Restance igenstod findes vil forn. Register“.
- ↑ Münch. Dipl No. 3184. 3185. 3186.
- ↑ Klüvers Mindesmærker S. 77. N. Nicolaysens archæol. Fortegnelse. 139.
