at det ei længe vil gaa godt saaledes, da han hverken indsender sine Contributioner eller tager ham paa Raad med sig. Han formoder, at han vil skille sig af med .Klostret, vel endog til anden Mands Haand, og derfor skraber Guld og Penge sammen. Han beder ham imidlertid vogte sig, og handle en ærlig Prælat værdigt. Mere om Sagen have vi ikke kunnet finde; men omtrent paa denne Tid forekommer en Herr Peter i Tautra, der enten maa have været Prior eller en af Erkebiskoppen indsat Abbed, hvem en Deel af Klostrets Inventarium blev betroet. Om Abbed Matthias høres siden intet.[1].
Forøvrigt kom Nils Lykke neppe i rolig Besiddelse af Tuterøen. I 1532 var Erkebiskop Olaf saa mægtig Nordenfjelds, at han vist ikke har tilladt ham at tilrive sig et Kloster. Desuden fik Erkebiskoppen kort efter gyldig Ret til at tiltale N. Lykke paa Ære, Liv og Gods, da han havde besvangret sin afdøde Frues Søster, Lucia Nilsdatter Gyldenløve. Under saadant Tryk har Lykke ikke turdet spænde Buen høit, og baade hans og Lucias Breve fra den Tid røbe Forsagthed og Rædsel for den geistlige Dom. Kong Frederiks Død 1533 kom endnu til, for at gjøre Lykkes Stilling mere usikker. Han blev tiltalt, og 14de Juli 1535 faldt Dom, hvorved alt Lykkes Gods tildømtes Erkebiskoppen paa Norges Krones Vegne for hans „Kjetteri“ med sin Svigerinde; dog skulde hans Liv spares, til Rigsraadets Beslutning var falden. Nu er Tuterøen i alle Tilfælde kommen i Erkebiskoppens Værge, og her lod han og 3die Januar 1536 de 3 af Kong Christian IIIs Sendebud sætte i Forvaring, efterat Nils Lykke og Vincents Lunge vare blevne myrdede i Throndhjem[2]. Da Erkebiskop Olaf ved Paasketider 1537 forlod Landet, blev Tuterøens Kloster lagt under Kronen, og da Nidarholm kort efter lagdes under
- ↑ Münch. Dipl. No. 3184, maaske den samme „dominus Peter i Tautra“, som 8de Novbr. 1526 fik en Seddel fra frater Robertus Johannis, Prædikebrødrenes Lector, med Tak for Laanet af et Par Støvler. Münch. Dipl. No. 1834. – Han var følgelig allerede i 1526 enten Prior i Tuterøen eller maaske Abbed der, medens Matthias var i Sorø og Hovedøen. Denne kan forøvrigt ikke, som jeg før har antaget, være den Matthias Danus, der var sidste Abbed i Lyse Kloster, thi denne skriver sig i et Brev af 1537 paa kgl. Bibl. i Kbhvn Matthias Hanssøn, medens den anden hed Henrikssøn. Desuden levede Lyse-Abbeden endnu 1563 som Prest i Os, og saa længe kan Tuterø-Abbeden neppe have levet.
- ↑ Münch. Dipl. No. 3358. Paludan-Müller Grevens Feide II. 257–263. De fangne Rigsraader førtes i de første af Dage April 1536 fra Tuterøen og forligtes i Throndhjem med Erkebiskoppen. Sammest. II. 271.
