for alle, men Abbeden aarlig saalænge han lever 40 Mark rede Penge[1]. – Disse dobbelte Forhandlinger umiddelbar efter hinanden forklare vi saaledes, at Abbeden, der nødvendig strax maatte have Penge, har givet Lykke det omtalte Pantebrev af 11te April, for at sikre ham i Tilfælde af, at Kongen ei bekræftede Overeenskomsten om hele Klostrets Afstaaelse, eller Erkebiskoppen ikke lod ham beholde Klostret i Fred; thi fik den ikke høiere Beskyttelse, var den aldeles ugyldig, og Lykke følgelig uden Sikkerhed for sine 100 Lod Sølv, der nemlig i begge Breve omtales som udlagte i rede Penge. – Lykke begav sig nu til Danmark, hvor Frederik I 1ste Mai 1532 stadfæstede Abbedens og Konventets Valg af Hr. Nils Lykke til Forstander for Tuterøens Kloster og dets Gods, saa at Hr. Nils og hans Hustru Fru Eline maa for Livstid beholde Tuterøen med Gods mod at opfylde samtlige Abbeden og hans Konvent gjorte Forpligtelser (der ikke ere indtagne i Kongebrevet, saa de siden kunde gaa i Forglemmelse), samt mod at gjøre en christelig Skik i Klostret med Guds Tjeneste og Guds Ords rene og klare Udlægning og Forkyndelse, som det sig hør og de ville forsvare o. s. v.[2]. Et Brev af samme Dag, hvori Kongen for hans tro Tjeneste skjenker Hr. N. Lykke Giske Gods, viser at han da havde opholdt sig hos Kongen næsten et Aar, og i denne Tid af Erkebiskoppen og dennes Parti var bleven berøvet sine Eiendomme i Norge[3].
Da denne ulovlige Handel rygtedes, henvendte Nordens Cistercienser-Formand Abbed Henrik i Sorø sig til Abbed Matthias[4]. Rygtet gaar – skriver han – at Matthias udgiver mange Penge, og ikke vil have noget Raad med Abbeden i Sorø eller andre Ordenens Fædre; han frygter for, at han vil ødelægge sit værdige Kloster; men forsikrer,
- ↑ Saml. til Norges Hist. II. 51 fra Münch. Dipl. No. 3106. Paa saadan Maade lader det sig vel og forklare, at Pantebrevet, men ikke det samtidige Afstaaelsesbrev er indført bag i den af Lykkes Arvinger forfattede Jordebog over Tuterøens Gods (i danske Geheimearchiv). Under Tidens usikre Forhold var det altid godt at kunne paaberaabe sig et Pantebrev, hvis Indfrielse Billighed fordrede, men Afstaaelsesbrevet var det, da Reformationen nu havde begyndt at seire, klogt at dølge, da det forpligtede Godsets Ihændehavere (Lykkes Arvinger) til at betale Abbeden en aarlig Sum og alle Munke en rund Sum paa Haanden, Noget, der nu maaske kunde undgaaes, da Klostret var blevet Kongens.
- ↑ Afskr. i Ulldalske Saml. paa kgl. Bibl. i Kbhvn No. 376. 4to. vol. IV.
- ↑ Samlinger til Norske Folks Historie VI. 43.
- ↑ Brev af 29de August 1531 i Saml. II. 75, efter Münch. Dipl No. 3082.
