nes Aftener eller andre Fastedage om Aaret; 4) han skjælder sine Brødre for Lutherianer, Kjættere, Tyve og Guds-Forrædere, og de gjøre ham det Samme igjen; 5) han havde svaret, da Erkebiskoppen stevnede ham i Rette til Throndhjem, at denne ikke var hans Retter, men alene Paven eller Kongen; 6) han førte stedse uteerlig og liderlig Snak over Borde, saa alle Munkene, endog Ungbrødrene og Svendene, hørte derpaa, „og er intet andet hans Snak end Horeri og Skalkhed baade Aften og Morgen“; 7) han har bedraget flere Landbønder og paalagt dem ulidelige Afgifter; 8) da han drog fra Tuterøen til Hovedøen, solgte han hvad i Klostret var, hvoriblandt en Kalk og en Monstrants; i Bergen forkom han to eller 3 Kalke, i Oslo „slog han og en Kalk isønder, og efter sin Hjemkomst har han gjort ligedan“; 9) hans Tjener Peder har forklædt sig; 10) hans Kirke rinder som et Sold og Klostrets Jorder ere aldeles forfaldne[1].
Forøvrigt synes disse Ankeposter ikke at være stilede til Retten, men derimod til Erkebiskoppen selv, og ere sandsynligen udstedte af dem, han udsendte til Abbedens Paagribelse. Udfaldet af Sagen er ubekjendt, men uden Tvivl sigter Abbeden dertil, da han 11te April 1531 paa Østeraad pantsatte 4 af Klostrets Gaarde til Hr. Nils Lykke, paa Grund af at han maatte betale Erkebiskoppen en stor Pengesum, „for vort Klosters store Trang og Nøds Sager Skyld, som jeg nu udi været haver“[2]. Men samtidig hermed maa Abbed Matthias have afstaaet hele sit Kloster til Hr. Nils Lykke; thi ved Brev fra Østeraad af 13de April s. A. erklærer denne, at da „hæderlig og velfornomstig Mand Broder Matthias“ og menige Konvent i Tuterøen nu velvilligen have opladt ham deres Kloster, Gods og Eie, saa forpligter han sig, dersom Kong Frederik vil unde ham dette og han maa beholde det i Fred, at betale Abbeden 200 Lod Sølv, hvoraf han strax har erholdt 100, og Resten skulde betales Aarsdagen efter Klostrets Modtagelse; ligesaa lover han hver Prest i Klostret 40 Mark Penge, og hver Ungbroder 20 Mark Penge en Gang
- ↑ Münch. Dipl. No. 3187. Enkelte af de uteerligste Ankeposter har det været nødvendigt at udelade.
- ↑ Bag en Jordebog over Tuterøen i danske Geheimearchiv. Tiden for denne Rettergang er ikke antegnet, ei engang tydelig antydet. Den maa være før Pantsættelsen og Overeenskomsten med Lykke, da de ellers vist ikke vare forbigaaede blandt Klagepunkterne. Vi henføre derfor denne Sag senest til Vinteren 1530–1531.
