skoppen af 20de Oktbr. 1525 Følgende[1]: „Hr. Abbed Matthias af Tuterøen har stellet sig saaledes her i Hovedø Kloster, at han ingenlunde kunde blive der længere, medmindre han skulde været aldeles ene i Klostret uden Brødre, saa der hverken var bleven læst eller sunget. Derfor nødedes jeg til at sætte ham af derfra. Han for da ned til Danmark[2], og har nu erhvervet nye Breve paa Tuterøen. Men han vil ikke gjerne did igjen, siden det er fordærvet, men agter at fordrive den forrige Mand Hr. Abbed Michel af Lysekloster og saa fordærve det med“.
Fra Hovedøen er han saaledes vendt tilbage til Tuterøen, efter mindst to Gange at have været i Bergen, formodentlig for at passe paa, om ikke det rige Lysekloster skulde kunne falde i hans Lod. Men nogen Tid, som det synes 4–5 Aar, efter Hjemkomsten fra Hovedøen, tog Erkebiskop Olaf sig alvorlig af Sagen. Abbeden blev, uden Tvivl af Erkebiskoppens egne Folk, greben i Tuterøen, og stillet for en geistlig Domstol, bestaaende af Abbeden i Holm, Prioren i Helgeseter, Prioren i Sortebrødre, Gardianen i Graabrødre, Graabroder Nils, Prædikebrødrenes Rector Robert, Broder Harald, Broder Peter af Holm og Broder Svein af Helgeseter, samt desuden Degnen i Throndhjem og 8 af de øvrige Kanniker: Hr. Asmund, Hr. Olaf Reidarssøn, Mester Peder, Mester Anders, Hr. Sigurd, Hr. Thorfinn, Mester Elling og Hr. Hans Simonssøn[3]. Mange og svære Beskyldninger fremsattes imod ham, hvoraf følgende ere de væsentligste: 1) han havde under Gudstjenesten ofte slaaet Munkene i Kirken, saa Blodet styrtede af Næse og Mund, og skjældt Presten, medens han messede, for en Mær; 2) Andreæ Aften sidstleden haardroges han med Broder Nils, og klorede de hinanden som andre Katte; 3) han har ikke holdt Messe i eet Aar, og ikke læst sine Tider i 3 Aar; i 3 eller 4 Aar er han hverken kommen i Otte- eller Aftensang; han faster aldrig om Fredagene, Apostler-
- ↑ Münch. Dipl. No. 1601, trykt i Ekdals Archiv II. 967 ff. Kort før dette Brev skreves, var en Munk fra Sorø Hans Anderssøn sendt op som Abbed i Hovedøen (se dette Kloster).
- ↑ Han var i Febr. 1525 i Sorø, da han modtog Abbed Henriks Kvittering for Tuterøens Contributioner og Expenser i 6 Aar (Dipl. Norv. I. No. 1069), ligesom han forhen i 1514 og 1518 havde betalt disse. ibid. No. 1039, jfr. ovenf. S. 108.
- ↑ Dommerne opregnes i Münch. Dipl No. 1381. Mellem de nævnte Klostermænd og Kapitlets Medlemmer er et aabent Rum, hvilket gjør det tvivlsomt, om ogsaa de sidstnævnte vare blandt Dommerne, hvilket dog er rimeligt, da Seddelen forøvrigt Intet indeholder.
