Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/249

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
241
§ 7. Tuterøens Kloster.

1384 var Abbed Matthias af Tuterøen i Nidaros, og udstedte der med Biskop Halgeir et Brev om Domkapitlets Rettigheder[1].

Gjennem hele det 15de Aarhundrede findes ingen anden Efterretning om Tuterøen, end at dets Abbed Jens (uvist naar) gjorde et Mageskifte med Erkestolen[2], og det kan være et af de mange Beviser paa vore Kilders Ufuldstændighed, at intet Adkomstbrev for dette Kloster hidtil er kommet for Lyset. Peder Claussøn[3] fortæller, at en Munk i dette Kloster, Stephan, udmærkede sig ved sit strenge Levnet, og derfor blev kaldet „hellig Broder Staffen.“ Han skal have spaaet, at en Kirkeforbedring forestod, og kom derfor paa Reformationstiden i stort Ry her i Landet. – I 1502 var her Abbedskifte, thi 14de August d. A. udstedte Broder Christiern, Electus til Tuterøen, paa Siveland ved Mandal (altsaa rimeligviis paa sin Reise fra eller til Udlandet) med to Andre Vidnesbyrd om en Handel[4].

Fra Klostrets sidste Tid have vi, ligesom fra dets første, fuldstændigere Efterretninger. Det havde da en danskfødt Abbed, Matthias Henrikssøn, en i alle Henseender grundfordærvet Prælat. Han var forhen Munk i Sorø, og blev 1510 udnævnt til Abbed i Tuterøen af Sorøs Abbed Henrik Christiernssøn (Tornekrands), der i Forening med Abbed Herlaug af Heresvad i Skaane var indsat af Generalabbed Jakob af Citeaux som Visitator og Reformator af Ordenens Klostre i de 3 nordiske Riger og omliggende Lande. I Valgbrevet angives, at Tuterøen nu var uden Abbed, med faa Munke og sin Undergang nær, men at Henrik selv paa Grund af den fjerne Beliggenhed og de farlige Veie ikke personlig kunde visitere Klostret[5]. Men dette var et uheldigt Valg. Tvertimod det udtrykkeligste Forbud i Valgbrevet, pantsatte Abbed Matthias sit Klosters Jordegods og Kirkekar, eller bragte dem i Forvaring i andre Klostre, og da han saaledes havde sat dets Midler overstyr, forlod han Klostret og begav sig til Oslo, hvor Abbedværdigheden i Hovedøen var ledig; her blev han, uvist ved hvilke Midler, Abbed, og fortsatte nu sit forrige Liv. Herom beretter Biskop Hans Reff i Brev til Erkebi-

  1. Dipl. Norv. III. No. 456.
  2. Aslak Bolts Jordebog 7, senere tilskrevet, altsaa vel efter 1450. Ogsaa S. 83, 30 nævnes Mageskifter mellem Erkestolen og Tuterøen.
  3. Norges Beskrivelse S. 78. Ovenfor S. 175.
  4. Orig. paa Perg. i Rigsarchivet.
  5. Dipl. Norv. I. No. 1028.