velig Myndighed, alle dem i Band, som forholdt Nidaros Kanniker Besiddelsen af visse Kirker, Tiender og andre Indtægter[1].
Af Testamenter til Fordeel for Tuterøen kjendes kun faa. Den forhen nævnte Biskop Thorfinn af Hammer gjorde 22de August 1284 sit Testamente i Klostret Thosan (Doest) i Flandern, hvor han døde 8de Jan. 1285. Af samme sees, at han har været en Thrønder, ligesom han forhen skal have været Cisterciensermunk. Han maa saaledes have været Munk i Tuterøen, og dette er vel Grunden til, at dette Kloster er blandt de faa norske, som han i Testamentet erindrer. Ad Tutam insulam gav han nemlig 20 norske Mark[2]. Han er regnet blandt Helgenerne, formodentlig fordi han blev forjaget fra sit Stift paa Grund af sit Forsvar for Kirkens Friheder mod Kong Erik. Af Hr. Bjarne Erlingssøn fik Klostret 1308 1 Mark brændt, af Erkebiskop Arne 1349 en lukket Kalk og 2 Mark til Sjælemesser, af Arnfinn Peterssøn s. A. Markebol i Gaarden Hareberg[3], og af Agmund Olafssøn 1381 2 Stykker Varning. Mai 1384 var Matthias, med Guds Taalmod Abbed i Tuterø, tilstede i Nidaros, hvor han med Biskop Halgeir udstedte en Vidisse[4].
Af Alt hvad vi hidtil have seet os istand til at meddele, har man ikke faaet synderlig Oplysning om Klostret selv; derimod maa det deraf være klart, at Tuterøens Abbeder have nydt en ikke almindelig Anseelse, .siden to af dem bleve valgte til Erkebiskopper, en af Klostrets Munke sandsynligen er bleven Biskop i Hammer og som saadan har udmærket sig, og Flere oftere benyttedes som Dommere; Vidner, Voldgiftsmænd, pavelige Executorer o. s. v. Det S. 168 og 233 omtalte Brev fra Nidaros Prædikebrødre fra 133* viser, at Cistercienserne (i Tuterøen) have staaet sig godt med Erkebiskoppen, som endog, hvis Klagen forholder sig rigtig, havde tilladt dem at terminere. Vi have hidtil fundet Abbederne, overalt hvor de nævnes, fraværende fra Klostret, deels paa Reiser inden og uden Lands, deels især i Nidaros. I et Brev fra Biskop Haakon af Bergen 1340 omtales ligeledes Tuterøens Abbed i Bergen[5], og i Mai
