Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/25

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
17
§ 2. Benediktinerne.


Et Begreb om denne Ordens Udbredthed og Anseelse faar man af en Optegnelse over dens Klostres Antal, der i 15de Aarhundrede løb op til 15107, af hvilke i Tidernes Løb udgik 24 Paver, 200 Kardinaler, 1600 Erkebiskopper, 4000 Biskopper. 16000 Forfattere, 1500 Helgener og 5000 Hellige, der fortjente Kanonisation[1]. Flere Klostres Rigdom var umaadelig; deres Abbeder optraadte som Rigsfyrster[2] og verdslige Magnater, der ofte kunde byde Landsherren Trods, og i Klostrene selv dreves Pengehandelen i det Store. Men hvormeget end Benediktinerornenen saaledes afveg fra Stifterens fromme Hensigt, kan man ikke være blind for de mange og store, især videnskabelige Fortjenester, mangfoldige af dens Medlemmer have erhvervet sig, og den vil saaledes stedse staa som en af de vigtigste Institutioner i Europas Middelalder.

De ældste Klostre i Norge vare, som allerede for er anført af Benediktinerordenen. De vare følgende: Nidarholm paa Holmen af dette Navn ligeoverfor Nidaros, paatænkt 1028, men neppe i Stand før i Begyndelsen af 12te Aarhundreder, som det synes efter Clunyacensernes Regel; St. Albani Kloster Sælø eller Selje (Selja) paa Øen af samme Navn i Nordfjord, stiftet senest i Slutningen af 11te Aarhundrede; Munkeliv eller St. Michaels Kloster paa Nordnes ved Bergen, stiftet omtrent 1110; Gimsø Nonnekloster ved Skien, ligeledes fra Be-

    Klostres Historie. Suhm Danm. Hist. XII. 288. I Monasticon Angl. I. 68–79 findes de Forhandlinger, der foregik ved Valget af en Abbed i Benediktiner-Klostret i Glastonbury 1456. Man seer deraf, at Kongens og Biskoppens Samtykke indhentedes til Valget, der foregik ved Valgte af Kapitlet (per compromissarios). Men Kirkens hele Forfald i 15de Aarhundrede havde medført mange nye Skikke, saa neppe noget herfra kan sluttes med Hensyn til Benediktinernes anerkjendte Afhængighed.

  1. Saadanne Tal ere naturligviis saare upaalidelige. Monast. Angl. I. pag. XIX har et Benediktiner-Stamtræ, hvorpaa ogsaa disses reformatoriske Eftermænd ere opførte, nemlig Clunyacensere, Cisterciensere og disses Congregationer, eller samtlige nigri monachi, og paa dette er opført (i Unævnt Tid) 3000 Munke- og 1500 Nonneklostre, hvorfra udgik 4600 Biskopper, 1600 Erkebiskopper, 200 Cardinaler, 51 Patriarcher, 46 Paver og 55700 Hellige af begge Kjøn. – En anden Beregning angiver før Kirkemødet i Kostnitz 15000 Hellige, 400 Erkebiskopper, 7000 Biskopper o. s. v. Lorain, l’abbaye de Cluny. Dijon 1839. 8. Angivelsernes store Uovereensstemmelse beviser noksom deres Upaalidelighed, og vi have kun anført dem som Vidnesbyrd om Ordenens store Udbredelse.
  2. Saaledes Abbederne af St. Gallen, Fulda, Korvey o. fl. Abbediet Mølck i Østerrige har endnu, uagtet dets uhyre Tab under Revolutionskrigene, over 1 Million Gylden i aarlige Renter.