gyndelsen af 12te Aarhundrede; St. Mariæ Nonnekloster vaa Leret ved Oslo, almindelig kaldet Nonneseter (Nunnusetr), udentvivl noget yngre, samt Bakke Nonnekloster paa Baklandet ved Throndhjem, der sandsynligviis var af denne Orden. Mindre rimeligt er det, at det af Skule Jarl ved 1230 stiftede Nonnekloster paa Rein i Ritsen ved Throndhjem var for Benediktinerinder, da Stiftelsestiden gjør det sandsynligere, at det har været af en anden Orden. Alle disse Klostre vare rige Stiftelser, der eiede betydeligt Jordegods og alle sees at have anerkjendt deres Afhængighed af Stiftets Biskop, der oftere især for Nonneklostrenes Vedkommende greb ind i deres indre Anliggender, ligesom f. Ex. Biskoppen i Oslo endog synes at have havt Overtilsynet med de i hans Stift liggende to Benediktinerklostres Jordegods[1]. I Norge var Ordenens Dragt sort, hvilken Farve var den almindelige i senere Tider; Sælø Kloster, der beviislig hørte til denne Orden, forekommer udtrykkelig under Benævnelsen Svartmúnkaklaustr[2].
Spørgsmaalet, om de Geistlige ved nogen af Norges Kathedralkirker have været Benediktinere, maa vi endnu her i Korthed søge at besvare. Naar man seer, at Biskopperne ved Englands største og anseeligste Kirker, f. Ex. i Canterbury, Worchester, Durham, Rochester o. fl., tillige vare Formænd for Benediktiner-Konventer, hvis Munke vare Domkirkens Geistlige, kunde det synes rimeligt, at dette Exempel er bleven fulgt ogsaa i Norge; men dette er dog lidet rimeligt. Rigets Inddeling i de 4 Stifter Nidaros Bergen, Stavanger og Oslo (Hammers Bispestol oprettedes først 1152) er fra Kong Sigurd Jorsalfarers Tid (ved 1120), og omtrent samtidig hermed bleve, som nys anført de første Benediktiner-Klostre stiftede i Norge. Men hvis disses Munke tillige havde udgjort Domkirkens Geistlighed, havde det været en Urimelighed at anlægge deres Klostre udenfor Biskopsstaden, i Nidaros nemlig paa en fraliggende Ø, i Bergen paa Vaagens dengang ubebyggede Nordside; man vilde som i England anlagt Klostret i Sammenhæng med Bispegaard og Domkirke, saaledes som Kannikegaarden eller Domkapitlets residerende Medlemmers Bolig senere i Virkeligheden byggedes ved de norske Bispestoler. Men saameget er i alle
- ↑ Anderledes kan man neppe forklare, hvorfor Gimsø og Oslo Nonneseters Gods er indtaget i Fortegnelsen over Oslo Stifts Jordegods, da dette optoges af Biskop Øystein, medens alle øvrige oslolske Klostre, med Undtagelse af det af Oslo Biskop ligeledes afhængige Olafs Kloster i Tønsberg, aldeles ikke deri forekomme.
- ↑ Fornm. Sög. I. 231. Hist. Sanctorum in Selio i Script. R. Dan. IV. 13.
