Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/245

237

§ 6. Minoritternes Kloster.

Kirke. At Minoritternes Konvent i Nidaros ikke er ældre end 13de Aarhundredes Slutning, sluttes deraf, at det ikke nævnes i Ordenens store Beskytters Magnus Lagabøters Testamente. Det er saaledes høist rimeligt, at en af Jørunds Eftermænd, nærmest Eilif Korte, har formaaet.Kannikerne ved Domkirken til at indrømme Minorittermunke deres Sognekirke, Olafskirken, hvis Gods de selv kunde beholde, da Munkene Intet maatte eie, og at Munkekonventet i almindelig Talebrug har beholdt Navnet efter den gamle og bekjendte Kirke. Paa denne Maade forklares og lettest Grunden til den Forkjærlighed, Erkebiskop og Domkapittel efter Prædikebrødrenes Klage ved 133* skulle have viist „deres Venner“ Minoritterne paa hines Bekostning, ligesom man, saavidt sees, alene saaledes kan begribe, hvorfor Olafskirken i Nidaros stedse i Testamenter efter 1309 nævnes blandt Byens Klostre, og ikke blandt dens Sognekirker; hvortil den efter ældre Forhold synes at maatte henregnes.

Under Forudsætning af, at denne Gjetning er rigtig, fik Minoritterne (Olafskirken) i Gunhild Sigurdsdatters Testamente 1342 $\scriptstyle {\frac {1}{2}}$ Spands Leie i Gaarden Setre paa Nordmøre, og 2 Mark brændt af Erkebiskop Arne i 1349. I Arvid Ingeldssøns Testamenter nævnes Olafskirken mellem Prædikebrødrene og Helgeseter, og fik 30 Fisk „til gils“^[1]. I 1466 ankom Broder Jon Nilssøn (Johannes Nikolai), Minorittermunk fra Nidaros, til Rostock, hvor han i November immatrikuleredes ved Universitetet; han betalte de sædvanlige Indskrivningspenge 2 Mark, hvorfor fattige Studenter fritoges, og optraadte følgelig ikke som Tiggermunk^[2]. Den fra Sverige rømte Oprører Kantsleren Hr. Peder Sunnanvæder sees at have havt stadigt Tilhold i „Graabrødre“ Kloster i Nidaros, hvorfra han dog siden hemmelig flygtede, formodentlig af Frygt for at blive udleveret af Erkebiskop Olaf^[3]. I 1529 omtaler Nils Mogenssøn, Prest i Herrø, Broder Peder af Graabrødre i Nidaros, og Gardianen samt Broder Nils i Graabrødre-Kloster nævnes blandt Abbeden af Tuterøens Dommere^[4]. Naar hertil føies, at Kirken og Klostret afbrændte 5te Mai 1531^[5], og at Lagmanden i Throndhjem

1. Diplomerne ere anførte ved de foregaaende Klostre.
2. Rostoks Univers. Matrikel i Norske Samlinger 8vo. I. 78. Han er uden Tvivl den ovenfor S. 143 nævnte Munk af dette Navn.
3. Saml. til Norske Folks Hist. I. 544. efter Münch. Dipl.
4. Münch. Dipl. No. 2847. 3181.
5. Saml. til N. Folks Hist. II. 56. 60 Notits i Cod. Arn Magn. 330. fol.