Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/243

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
235
§ 6. Prædikebrødrenes Kloster.


Mand, som det ikke sømmede Svensker at adlyde. Desuagtet havde Kongen erfaret, at han befattede sig med Vicariatet, og at der var afstedkommet meget Ondt i Klostret for hans og hans Tilhængeres Skyld, ligesom og megen ond Stempling derved var ført ud blandt Almuen i Dalarne. Kongen befaler dem derfor at antage Overbringeren af hans Brev, Broder Nils Anderssøn, som Prior. I Brevet til Vicarien af samme Dag bebreider han denne, at han har gaaet for mildt frem og tilladt Robert fremdeles at befatte sig med hiint Embede, og derved foraarsaget Stemplinger i Dalarne af ham og andre norske Brødre der i Klostret. Disse skulde derfor strax sendes hjem til deres Fædreland, og Vicarien følge Broder Nils til Vesteraas og indsætte ham som Prior der. Broder Robert, hans Parti og andre Udlændinger der og andensteds i Ordenens Klostre, skal han paalægge at være ude af Riget inden St. Hans førstkommende, eller og vil Kongen finde anden Raad for dem[1]. Af disse Breve er det tydeligt, at Broder Robert har været en Nordmand, Prior i Vesteraas og Provindsial-Vicarius. Kongens Trusel har vel jaget ham fra Sverige 1525, og dette forklarer altsaa, at en anden end han forekommer som Prior i Nidaros, hvor han nemlig kun har fungeret som Provindsens Foresatte og tillige (efter Udtrykket i Münch. Dipl No. 3181), eller efterat han var afgaaet som Provindsial, bestyret Lectorens Embede.

Naar og hvorledes Klostret er sekulariseret, hvor det er blevet af Munkenes samt hvortil Klostrets Bygninger i de første Tider ere anvendte have vi ikke kunnet finde. Maaske kan det ovenfor givne Bidrag til Bestemmelsen af dets Beliggenhed lede bedre Lokaliserede paa Spor i disse Henseender. Om dets Gods vides aldeles Intet. Det blev ikke nogen særskilt Forlening.


§ 6. Minoritternes Kloster i Nidaros,

hvis Stifter, Alder og Beliggenhed ere lige ubekjendte, synes at have været ubetydeligt[2]. Skjønt i Rigets vigtigste Stad forekommer det yderst sjelden og kun i Forbigaaende; dets Beboere findes ikke som Præ-

  1. Thyselius Handl. til Sveriges Reformat. och Kyrko-Hist. I. 5–8, jfr. og Handl. rör. Skand. Hist. XXIII. 59–60.
  2. Hverken Forfatteren af den norske Klosterfortegnelse i Script. Rer. Dan. IV. eller senere norske Topographer omtale dette Kloster.