(enkelt Gang Predikaralíf), apud Prædicatores, og fra 15de Aarhundrede af Sortebrødre-Kloster; hvilken Helgens Navn Klostret bar, er derfor ubekjendt. Dets Beliggenhed i Byen er heller ikke nogensteds i Kilderne nøiagtig angivet, ligesaalidt som man nu veed at paavise samme; dog er det aldeles vist, at det har ligget i Strøget ved Kongsgaarden, Domkirken, Bispegaarden og Kannikeboligerne, sandsynligviis Vest for Domkirken. I Nidaros Bylov omtales nemlig en Alminding mellem Kongsgaarden og Prædikebrødrenes Gaard[1], der altsaa maa have ligget henimod Kalvskindet, omtrent ved de nuværende Laboratoriebygninger. Af denne afsides Beliggenhed lader det sig og forklare, at dette Kloster reddedes, da hele Byen, Domkirken iberegnet, afbrændte den 5te Mai 1531[2]. Have Minoritterne i Nidaros havt det lokale Navn „niðr at brœðra“ (ovenfor S. 52), er det rimeligt at Prædikebrødrene ere blevne kaldte „upp at brœðra“ eller „vestr til brœðra“ eller noget lignende, skjønt sligt Navn ikke forekommer.
Under det sidste blodige Optrin i de norske Borgerkrige, da Hertug Skule i Nidaros overrumpledes af Birkebenerne, nævnes Klostret første Gang i Historien (1240). Han flygtede ved Underretningen om Fiendens Landgang over Elven, medens hans Søn Peter først tyede til Prædikebrødrene, der tilbøde ham deres Beskyttelse, og forsikrede, at de nok skulde forvare ham saa vel, at Fienden ei skulde finde ham; men Peter turde ikke slaa sin Lid hertil, flygtede til Helgeseter og faldt der for Birkebenernes Vaaben[3]. Munkenes Tilbud at trodse Fiendens Overmagt for at redde Peter var maaske en Taknemmelighedsytring i Anledning af Faderens Velgjerninger mod Klostret.
Dominikanernes store Anseelse ved deres første Optræden er ovenfor omtalt, og herpaa afgiver ogsaa dette Klosters Historie Vidnesbyrd 20de April 1241 paalagde Pave Gregor IX Dominikanernes Prior i Nidaros tilligemed 2 Abbeder at undersøge de Jertegn, der tillagdes Erkebiskop Eystein[4]. Under de siden opstaaede Tvistigheder mellem Kongerne Haakon af Norge og Christofser af Danmark benyttede begge Konger Dominikanerne som Mæglere og Sendebud. Den Sigurd Prior, der ifølge Flatøbogen[5] om Vinteren 1256–1257 havde reist
