les være ødelagt, Murene nedbrudte og Stenene være anvendte til
Kongsgaardens og Frue Kirkes Bygning[1]. Klostrets Gods dannede
efter Reformationen ingen særskilt Forlening, men laa under Throndhjems
Gaard indtil 1604, da det fordeeltes mellem Lensherrerne paa Bergenhuus
og i Nordlandene, medens Throndhjems Lensherre fik Romsdals
Len i Erstatning. Heraf sluttes, at dets Gods hovedsagelig har ligget
udenfor Throndhjems Len, og at det er det der tiloversværende Gods,
som (ifølge Schøning anf. St.) blev henlagt til den latinske Skole i
Throndhjem[2]. Saaledes ere alle Spor af Klostret nu for længe siden forsvundne.
„Dersom ei Schøning ei havde leveret Tegning af Helgeseter
Kloster – siger Klüver[3] – saa var det nu fast umuligt at bestemme,
hvilken Figur det har havt, da hver Steen er borttagen og Tomten bebygget
med Huse.“
At en Domikanermunk Salomon fra Aarhuus, der hørte til den hellige Dominikus’s første Tilhængere, paa Tilbagereisen til sit Fædreland af Storm dreves ind til Nidaros 1221, og saaledes sandsynligviis gav Anledning til den nye Munkeordens Forplantelse paa norsk Grund endnu i dens første Aar, er ovenfor S. 50 omtalt. Imidlertid har man ingen afgjort Vished for, at just han har stiftet det Kloster af denne Orden, som henimod 20 Aar derefter forekommer i Nidaros i fuld Stand med Munke og Bygninger, medens det vist ikke kan betvivles, at han fra sit Kloster i Lund har udsendt Brødre til Norge, ligesaavel som han gjorde det til Danmark og Sverige. Man tør derfor med Bestemthed antage, at Stiftelsen er foranlediget ved hans ufrivillige Ophold i Nidaros, hvor Hertug Skule tog sig af ham, og sandsynligviis i Forening med Erkebiskoppen har fremmet et Klosters Anlæg. Prædikebrødrenes Kloster kaldes kun i Almindelighed Predikara-lifnaðr
- ↑ Endnu i 1606 anvendtes Steen fra Elseters Klosterbygninger til Frue-Kirke i Throndhjem, ifølge kgl. Ordre til Steen Bilde af 24de December s. a. (Norske Tegnelser. III. 263.)
- ↑ Norske Tegnelser, i Afskr. i Rigsarchivet. I Brevet herom til Laurits Kruse paa Bergenhuus af 26de Mai 1604 paalægges ham at tage Elseters Gods paa Søndmøre under sig. Udenfor dette til Throndhjems Stift hørende bergenske Len har altsaa Klostrets Gods neppe strakt sig.
- ↑ Norske Mindesmærker S. 43.
