være lagt ind under Throndhjems Hovedlen; thi i et Brev fra Christoffer Galde til Hr. Esge Bilde af 13de September 1547 omtaler han Kongens Ordre til at lægge Helgeseter Klosters Gods under Kronen, og beklager sig i den Anledning over Christoffer Ottessøn (Huitfeld), som havde taget en Gaard fra Klostret og givet bort. Saaledes beboedes altsaa Klostergaarden af Superintendenten, medens Godset fulgte Kronen, indtil Thorbern Bratts Eftermand Hans Gaas ifølge kongelig Befaling 1559 maatte afgive Helgeseter til Avlsgaard for Lensherren Evert Bild. I Gaas’s Tid var det, at Kong Christian III 12te Juli 1552 tilstod Helgeseter Kloster Asylret „saa at naar Nogen kommer til Skade i Throndhjems Stift, eller for nogen ærlig Sag bliver ufrylig, da maa den have sin Tilflugt til Helgeseter Kloster, og der være fri og sikker uden al Hinder, til saalænge der bliver dømt paa hans Sag og Gjerning“[1]. Det er allerede S. 84 bemærket, at dette ikke maa forstaaes, som om Helgeseter først nu blev et Asyl, men derimod at den kongelige Tilladelse gik ud paa, at Helgeseter skulde fremdeles beholde den Asylret, det forhen som Kloster havde havt, men som naturligviis ellers vilde ophørt med dets Sekularisation.
Endnu 1558 holdtes Gudstjeneste i Helgeseter Kirke, hvilket sees af Hans Gaas’s Forslag til Kongen om at henlægge Lade Kirkes Tiende og Rente did[2]. Om Klostret Overgang fra Bispestolen til Lensherren giver Gaas’s Klage til Kongen af 10de Novbr. 1550 en Deel Oplysninger, hvoraf blandt Andet sees, at Bild havde udsagt Biskoppen strax i Novbr. 1559, uagtet Kongens Brev bestemte, at han skulde flytte til førstkommende Mikkelsdag[3]. Paa Grund af denne Overlevering toges en Synsforretning over Klostrets Bygninger, der befandtes meget forfaldne, og bestode af Kirken, Klostret og Bugaarden, hvis Størrelse og Beliggenhed er omtalt af Schøning[4]. I 1564 skal Bygningen alde-
- ↑ Norske Registr. Afskr. I. 316.
- ↑ Danske Mag. VI. 325.
- ↑ Sammesteds 326–329. Heri havde uden Tvivl Lensherren ad; thi Kongens Brev er af 23de Septbr. og lyder paa, at Gaas „nu strax til St. Mikkelsdag førstkommende antvorder“ o. s. v. Da Ordren først indløb i November derefter, vilde Gaas have Udsættelse et Aar omkring, hvilket Bild vist ikke paa egen Haand kunde indrømme.
- ↑ Schønings Reise I. 13–14.
Kongen en Kalk og Disk af Guld og en forgyldt „Patzs“ (?), som blev annammet af Prior i Helgeseter. (Sammest. I. 62.)
