geseter selv havde Raadighed over sit Klosters Gods[1]. Dette fremlyser end yderligere af Erkebiskop Olafs Konfirmation af 13de December 1534 for Hr. Gunnar Bjørnssøn som valgt Prior i Helgeseter[2]. Heri erklærer han, at da Klostret ved Hr. Olaf Thordssøns Død har mistet sin Forstander (prior et pastor), indsætter han den valgte Broder Gunnar til Klostrets Prior, forlener ham med fuld Myndighed derover baade i aandelige og timelige Sager, og betror til hans Omsorg alle Friheder, Eiendomme m. v., som hidtil ere tilstaaede Klostret og dets fælles Bordhold, dog mod at Helgeseter fremdeles bliver Erkestolens Jurisdiktion og Overbestyrelse (regimen) underkastet.
Imidlertid var Sekularisationen af Klostrene i fuld Gang, og Helgeseter havde sandsynligviis alene sit Forhold til den endda mægtige Erkebiskop at takke for, at det ikke maatte dele Skjebne med de øvrige Klostre og modtage verdslige Forstandere, endnu førend Reformationen lovlig indførtes. Man seer-nemlig, at Prioren i Helgeseter endnu indtil 1546 vedblev at bestyre sit Kloster. Prioren og en Broder Svend af Helgeseter nævnes blandt Abbed Matthias af Tuterøens Dommere (ved 1530)[3], og 3die Oktober 1532 udstedte Vincents Lunge, Nils Lykke og Kong Frederiks øvrige Udsendinge et Leidebrev for Erkebiskop Olaf at møde dem iHelgeseter, hvor en Overeenskomst derpaa sluttedes[4]. Endnu i 1540 mageskiftede Prior Gunnar en af Klostrets Gaarde i Lade Sogn til Kantoren i Throndhjem Hr. Asmund Ingemarsøn mod en Gaard i Støren[5]. Aarsagen til, at Helgeseter saaledes en Tid lang har undgaaet Klostrenes almindelige Skjebne strax at faa en verdslig Forstander for Klostergodset, kjendes ikke; men 6te Januar 1546 overdrog Christian III Klosterbygningerne og Bugaarden derunder til den første evangeliske Superintendent Thorbern Olafssøn Bratt; dog befaledes Lensherren Christoffer Galde, at „handle med Prioren herom, og fly ham en Gaard, eller iøvrigt i andre Maader stille ham tilfreds med en ærlig Opholdning i hans Livstid“[6]. Ved samme Tid maa Godset
- ↑ Efter en Afskrift med Schønings Haand i danske Geheimearchiv fra en Vidisse af 1646.
- ↑ Efter en Afskrift sammest. Trykt i 1ste Udg. af dette Skrift S. 773.
- ↑ Münch. Dipl. No. 3181.
- ↑ Sammesteds No. 3157. Paludan-Müller, Grevens Feide. II. 33.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 19. No. 6.
- ↑ Norske Registranter i Afskr. i Rigsarchivet. I. 277. Hvor der blev af Prioren, er ikke optegnet, men endnu i 1550 levede Gunnar, da Galde tilstillede
