Thord, prior sanctæ Sedis de ordine canonicorum, udstedte
14de Marts 1280 med Nidaros Kapittel og Abbederne af Holm og
Tuterø et Vidnesbyrd om Kathedralkirkens Immunitet. Blandt Vidnerne
vare Baard og Sigurd, canonici regulares af Helgeseter, paa
hvis Vegne de havde afgivet Møde og forseglede Brevet med deres Konvents
Segl. 5te Octbr. s. A. udstedte den samme Prior Thord med
de ovennævnte Prælater et nyt Vidnesbyrd, angaaende den daværende
Strid mellem Kongen og Geistligheden[1]. Den langvarige ovenfor under
Nidarholm omtalte Strid mellem Erkebiskop Jørund og Domkapitlet,
i hvilken ogsaa Helgeseters Konvent for en Deel var indviklet, afgiver
ogsaa nogle Oplysninger om dette Kloster. Saaledes paaberaabes i et
Brev af 4de Juni 1295[2] Hr. Priors af Helgeseter Kundskab om en
af Tvistepunkterne; og i et udateret Vidnesbyrd af Abbed Arne af Holm
og Erik Thoressøn paa Lade (efter 1295) angaaende Domkapitlets Rettigheder,
nævnes blandt disse Retten til at vælge Priorerne i Kastelle
Kloster og Helgeseter. Ordene ere omtrent følgende: Erkebiskop Jon
havde tilstaaet Kannikerne med Erkebiskoppen at stadfæste Valget af Biskopper,
Abbeder og Abbedisser i de Klostre, der havde Kapitler; men i de
Klostre, hvor intet Kapittel var, skulde Erkebiskoppen indsætte Formænd
med deres Raad og Samtykke. „Havde saaledes begge Myndighed (forræði)
over og Valgretten til Kastala Kloster Øster og Helgeseter“[3]. I
Anledning af de samme Stridigheder optoges 25de October 1297 af
Bjarne[4] Prior i Ælgisætre med Flere i Erkebiskoppens Retsstue forskjellige
Mænds Vidnesbyrd om Hr. Markus Dyllas Testamente med
Hensyn til Domkirken, Kannikerne, Erkebiskop Jons Gravsted og Mariekirken
i Nidaros[5].
Efterat Mødruvalla Augustinerkloster paa Nordlandet paa Island
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 16. 20. Thorkel. Dipl. II. 86–88. 94. Thords noget defekte Sigil, forestillende en Geistlig uden Krumstav, viende Monstrantsen 4foran Altret, og af Omskriften: sigill .... e sedis, er stukket i Kobber sammesteds Tab. V.
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 36. Thork. Dipl. II. 161.
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 35. Schøning Domkirken S. 230. Anhanget S. 21. Et Valgbrev, hvorved dette bestyrkes og nærmere oplyses, forekommer nedenfor ved Aar 1534.
- ↑ Maaske er det den samme Broder Bjarne fra Nidaros, der med Laurentius Prest visiterede paa Island 1307 og 1308. Íslen. Annál. 190. 192.
- ↑ Dipl. Norv. II. No. 42. Thork. Dipl. II. 199. Under det sidste Brev hænger Helgeseters Konventet Segl, forestlllende Guds Moder kronet, med Bar-