Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/232

224

Tredie Afsnit. Nidaros.

var afbrændt i Septbr. 1319, ophævede Biskop Audun af Hole dette Kloster og sørgede for Munkenes Underhold andensteds. Saaledes sendtes en Broder Ingemund Skulessøn til Norge, hvor han optoges blandt Helgeseters Kanniker, og tilsidst udvirkede hos Erkebiskoppen Klostrets Gjenoprettelse^[1]. Fra 1333 haves et af Prioren i Helgeseter og 3 Andre udstedt Vidnesbyrd om Kannikernes Ret til en Gaard i Nidaros^[2]. I 1339 udvalgte Munkene i St. Jons Augustinerkloster i Bergen Gyrd, en fra Helgeseter dimitteret Munk, til deres Abbed Vel blev dette Valg baade i formel og reel Henseende erklæret ugyldigt med Hensyn til Vælgernes og den Valgtes Egenskaber; men Biskop Haakon af Bergen, hvem Valgretten derfor var tilfalden, udnævnte dog denne Gyrd til Abbed i Jonskirken, da han besad rene Sæder og fornødne Kundskaber^[3]. I Febr. 1347 vare Bjørn Thoressøn, Lagmand i Nidaros, og Sverker Arnessøn, Frostathingslagmand, tilstede paa Lyng i Verdalen, for efter kongelig Besaling at dømme mellem Broder Arngrim, i fuldt Ombud for Brødrene i Helgeseter, og Sigurd Ottarsøn, Vigleik af Lyng og Fru Ragndids Arvinger angaaende sidstnævntes Deel i Gaarden Lyng. Lagmændene tildømte Arvingerne at betale Broder Arngrim eller hans Ombudsmand $\scriptstyle 3{\frac {1}{2}}$ Mark til Mariemesse i Fasten og ligesaameget til Halvardsmesse. Man seer, at ogsaa Kannikerne i Nidaros have været indviklede i denne Sag^[4]. I 1353 ankom en islandsk Munk

net paa venstre Arm og Verdensæblet i høire Haand. Af Omskriften ere de sidste Ord: ... sancte sedis alene tilovers.

1. Hist. eccl. Isl. IV. 98–99. Beretningen om dette islandske Klosters Forhold til Hole Bispestol ville vi her anføre da omtrent samme Forhold har fundet Sted mellem Nidaros Erkestol og Helgeseter, kun med den Forskjel, at Domkapitlet som anført har deelt Myndigheden med Erkebiskoppen, hvilket ikke kunde finde Sted med Hole, der intet Domkapittel havde. „Biskop Jørund af Hole stiftede paa Mødruveliir ved 1290 et Kloster for regulære Kanniker af Augustinerordenen paa Betingelse, at Hole Biskop stedse skulde være Klostrets Abbed, som ved en af ham valgt Ombudsmand (oeconomus) havde Bestyrelsen af og Raadighed over Klostrets verdslige Sager, og hvis Pligt det derfor var at sørge for Munkenes Underholdning m. v. I aandelige Sager, d. e. hvad Bønner, Sange, Disciplin og den daglige Beskæftigelse angik, skulde den første Munk under Navn af Prior være de Øvriges Formand, men maatte Intet af Vigtighed foretage uden Biskoppens Bifald.“ (anf. St. S. 97–98.)
2. Dipl. Norv. III. No. 167.
3. Barth. 442–444. Han blev siden Biskop i Skalholt.
4. Dipl. Arn. Magn. fasc. 10. No. 12.