hjem Holms Klosters samtlige Landbønder og Almue, at de paa Kongens Vegne havde givet velbyrdige Svend Jens Tillufssøn (Bjelke, Fru Ingerd Ottesdatters Datters Lucia Gyldenløves Mand) Holms Kloster med alt dets Gods i Befaling og Forlening, og befalede dem derfor at være ham og hans Ombudsmænd lydige, samt til ham at betale den Afgift, de aarlig vare Klostret skyldige[1]. Da imidlertid Christoffer Huitfeld kort efter blev Høvedsmand paa Steenvigsholm (d. e. over Throndhjems Len), blev Holms Kloster lagt under Throndhjems Kongsgaard, og Tuterøens Kloster forundt Jens Tillufssøn i Holms Sted[2]. Nogen Jordebog over Nidarholms Klosters Gods er hidtil ikke fundet, og man har saaledes intet Begreb om dets Størrelse; kun viser en Notits af Jens Tillufssøn, at han ikke var tilfreds med Byttet, da han erklærer Tuterøens Klosterrente for den mindste Nordenfjelds[2]. Af Klosterkirken staar endnu en Rotunde tilbage, der nu er indtagen i og udgjør den væsentligste Deel af Munkholmens Fæstningsverker[3].
ligeoverfor Nidaros paa Nidelvens Østside i Hlade Sogn, nævnes første Gang ved Midten af 12te Aarhundrede[4], da det var i fuld Virksomhed, men nærmere kan dets Alder ikke bestemmes. Ligesaalidt kjender man med Vished den Orden, hvortil Klostret hørte. Vi have S. 18 opført det som Benediktiner-Kloster, og antage fremdeles dette for sandsynligst, da det, skjønt yngre end forhen antaget, dog maa være stiftet i 12te Aarhundredes første Halvdeel, da Benediktinerne endda vare i
- ↑ Samtidig Afskrift i Enden af en Jordebog over Tuterøen i danske Geheime-Archiv.
- ↑ 2,0 2,1 Sammesteds. Holms Gods blev saaledes ingen særskilt Forlening.
- ↑ Schønings Reise II. 7. ff. Bings Norges Beskr. 434. og Urda II. 101 indeholde Oplysninger om Klosterlevningerne. Til selve Klostrets Historie opgiver Schøning (anf. St. S. 5), at han har samlet Materialier, men disse indskrænke sig, forsaavidt de endnu efter al Rimelighed ere bevarede paa det kgl. Bibl. i Kjøbenhavn, til nogle saa og ubetydelige Optegnelser af nu trykte Diplomer.
- ↑ Fornm. Sögur. VII. 355. Kong Eystein Haraldssøns Skald Einar Skulessøn var nemlig paa Grund af et Besøg hos Abbedissen i Bakke kommen for silde til Kongens Bord, og digtede til sin Undskyldning en skjemtsom Vise. Aftrykket i Fornm Sög. har forledet mig til i 1ste Udg. at henføre denne Begivenhed til Kong Eystein Magnussøn, hvorved jeg har faaet Bakke Kloster 50 Aar ældre.
