Anseelse. Vistnok taler noget for, at det kunde været et Cistercienser-Kloster; thi da var det just denne Ordens Tid[1]; men herimod taler den Omstændighed, at Bakke Kloster stod under Erkebiskoppens umiddelbare Tilsyn, der „ifølge gammel Vedtægt“ visiterede Klostret hver Johannes Evangelists Dag (27de Decbr.), samt hvis han derfra var forhindret, oppebar een Dags Veitsle af samme[2]. Dette strider altfor meget mod Cistereiensernes fuldstændige Frihed (ovenfor S. 31), til at vi uden bestemt Vidnesbyrd tør antage Bakkes Nonner for at have hørt til denne Orden. Stifteren nævnes ei heller nogensteds; men da det gamle Jarlesæde Hlade, der efter Hladejarleslægtens Undergang tilhørte Kongedømmet, var en af Klostrets vigtigste og nærmeste Eiendomme, bliver det ei usandsynligt, at en af Norges Konger har væsentlig Deel i Stiftelsen. Sit Navn Bakke har Klostret ligefrem af Beliggenheden paa Bakkehældet ned mod Nidelven: det udtrykker intet Andet end det Appellativiske: Nonneklostret paa Bakken, et Navn, der var og blev tilstrækkeligt, da Egnen kun havde dette ene Nonnekonvent.
Om ingen af de med Jordegods forsynede norske Klostre ere Efterretningerne saa tarvelige som om Bakke; de indskrænke sig til en tilfældig Omtale enkelte Gange i Sagaerne, og nogle Testamenter samt uvæsentlige Gaardhandler. Da Sverres Skib Mariesuden gik af Stabelen i Nidaros i 1183, gav Kongen nogle Kirkeklæder til Bakke[3], og nedenfor Klostret var et Landingssted, hvor de søværts ankommende Fiender under Borgerkrigene oftere lagde til[4]; men dette giver intet Udbytte for Klostrets Historie. Som Barn aflagde Kongesønnen Haakon Haakonssøn (1212) et Besøg hos sin Slægtning (sífkona) Astrid i Bakke Kloster[5]. Mærkeligt bliver det, at Bakke Kloster hører til de yderst
- ↑ Munch, Norske Folks Hist. II. 855, antager dette, og formoder, at det som de 3 Cistercienserklostre i Lyse, Hovedøen og Bergen skyldes Biskop Sigurds Forsorg, samt henfører Stiftelsestiden til 1152, da Kardinal Nikolaus var i Nidaros og Erkestolen oprettedes. Skulde man da her søge det S. 68–69 omtalte Abbatia de Gradis?
- ↑ Aslak Bolts Jordebog S. 114–115.
- ↑ Sverres Saga c. 80.
- ↑ Fornm. Sög. VIII. 169. 171. 197. IX. 315. 529–530. X. 98. 158.
- ↑ Haak. Haakonss. Saga c. 6. Jfr. Munchs Historie III. 548. Denne Astrid skulde vel ikke være den i Fagrskinna Cap. 214 nævnte Nonne, der nedstammede fra Skule Kongsfostre, og gjennem dennes Ægteskab med Sigurd Syrs Datter kunde henregnes til Kongeætten.
