Throndhjem mod Gaarden Elene i Byrgsen, hvorpaa Sunland lagdes til Volds Præbende.[1].
Endelig undergik Klostret anden Gang ved Ildebrand 1531, idet Lynilden slog ned saavel der som i Domkirken. Nidarholms Brand synes altsaa at have været samtidig med Stadens og Domkirkens, der den 5te Mai d. A. aldeles lagdes i Aske[2]. Efter denne Tid forekommer Nidarholms Klosterkonvent ikke oftere, og sandsynligviis er det splittet ad ved denne Ulykke, som Tidsaanden midt under Reformationsstriden ikke satte Munkene istand til at bekæmpe. Abbeden og en Broder Peder af Holm nævnes paa denne Tid blandt Abbeden af Tuterøens Dommere[3], men Klostret selv og dets Skjebne omtales ikke i noget af de mange Breve fra denne Tid. Formodentlig har det efter Branden ligget øde, og under Erkebiskop Olafs sidste Kamp (1536–1537) finder man, at han har holdt dette faste Punkt besat. Da nemlig Thord Roed, Jens Splid og de øvrige Anførere for den danske Krigsmagt i April 1537 søværts ankom til Throndhjem, deelte de sig i to Afdelinger, hvoraf den ene under Thor Roed indesluttede Steenvigsholm, og den anden under Jens Splid beleirede Holms Kloster, hvoraf der blev skudt Nat og Dag[4]. Klostrets Besætning overgav sig sandsynligviis samtidig med Steenvigsholms, hvis Kapitulation er af 29de Mai[5], og Følgen af dets Benyttelse mod Kongen blev naturligviis, at det strax lagdes under Kronen. Allerede den 3die Juni tilskreve Hr. Truid Ulfstand og Christoffer Huitfeld, øverste Høvedsmænd for kgl. Maj.s Folk, fra Thrond-
- ↑ Dipl. Norv. I. No. 758. Seglet er nu mutileret, men efter en Paategning af Arne Magnussøn var det endnu det samme som i 1309 (ovenfor).
- ↑ Saml. til Norges Hist. II. 56–57. Evensens Samlinger I. 3. 35. Schøning (Reise II. 5) maa have misforstaaet sin Kilde (Ramus Norg. Beskr. 204), naar han fortæller, at Nidarholms Kloster afbrændte ved Gnister fra Domkirken; thi Ramus beretter kun, at „Nogle skrive, at dette skal være skeet ved Tordenild, som og skal have fløiet fra Domkirken Nord til Holms Kloster, og dette ligeledes afbrændt.“ At derimod Gnisterne skulde faret 4300 Alen over Fjorden og tændt paa Nidarholm er usandsynligt. Beretningen antyder dog, at Klostrets Ødelæggelse var samtidig med Byens.
- ↑ Münch Dipl. No. 3181.
- ↑ Jens Splids Rapport til E. Bilde dateret Holms Kloster 1ste Mai 1537, i danske Geheimearchiv.
- ↑ Steenvigsholms Kapitulation er nu trykt i Aktst. til Grevefeidens Historie 2den Saml. 312–315. Om disse Begivenheder Nordenfjelds saaes fuldstændig Underretning i Paludan-Müllers Grevens Feide II. 401–403.
