Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/215

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
207
§ 2. Nidarholms Kloster.

gesagerne. Forsynet med Anbefaling fra Kong Haakon til Munken Matthæus fra Paris samt med 300 Marks Reisepenge, begav Prioren sig ledsaget af en af Munkene, som det synes, til England, hvor Ritabjørns Pantebreve vare komne i italienske Aagerkarles Hænder, som da opholdt sig i London, og det lykkedes ham her at faa denne Sag heldig opgjort[1]. Værre stod det imidlertid til i aandelig Henseende, da Munkene kun ved gjentagne Foræringer kunde bevæge Erkebiskoppen til at udsætte sin Beslutning at udjage dem, da de efter hans Erklæring kun vare Munke af Navn, og sætte sig i Besiddelse af Klostret og Øen. Munkene toge derfor i 1247 sin Tilflugt til Kardinal Vilhelm, som da opholdt sig i Norge. Denne, der selv ikke kjendte til Ordensregelen, raadede dem at udbede sig en Lærer og Reformator af Paven, og gav dem desangaaende et Anbefalingsbrev med. Hermed drog baade Abbed og Prior afsted, og udvirkede fra Paven en Anmodning til Abbeden af St. Albans i England, om at overlade dem Matthæus, hvem de kjendte som en klog og trofast Munk, til Klostrets Reformator, og ved dennes Bestræbelser blev nu ogsaa Nidarholm i aandelig Henseende bragt paa Fode igjen. – Saaledes fortæller Reformatoren selv denne hele Sag, der godt stemmer med Sagaernes Beretning om Bjørn Abbed, og i det Hele kaster Lys paa Forholdene, hvilke han godt maatte kjende, selv om han ikke er den samme Matthæus, der som Gesandt fra Kong Ludvig IX af Frankrige, Keiser Frederik II og Birger Jarl af Sverige havde været i Norge, og var personlig elsket af Kong Haakon[2].

Med denne Reform kom Munkene i Nidarholm atter i Anseelse og

    af Holm, der ofte nævnes i Haakon Haakonssøns Saga paa Varbelgernes Side, og som stundom (cap. 213, 214) kaldes Fader Klemet, har været Prioren, men det bliver altid høist usikkert.

  1. Matthæus Paris. S. 506 fortæller, at det var „contra Caursinos, tunc Londoni existentes, at Prioren førte sit Klosters Sag. Caursini, Caorsini eller Caturcini kaldtes en Art Aagerkarle, som havde det sletteste Rygte, og dreve deres Handel i Frankrige, England o. fl. Lande, stundom udjagede af Kongerne, men ved Pavens Mellemkomst atter tagne til Naade. I Sliges Hænder maa altsaa Ritabjørn være falden, for at drive Penge op. Caorsinerne skulle have deres Navn af en liden piemontesisk By Caorsa; efter Andre af Byen Cahors i Frankrige.
  2. Haak. Haakonss. Saga c. 243. 266. 267. At Kongen yndede Matthæus paaberaabte Munkene sig som Grund for, at de helst ønskede ham. (Matth. anf. St. Suhm X. 115–116). Han kalder overalt Nidarholms Munke Benediktinere.