Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/214

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
206
Tredie Afsnit Nidaros.

men, begav sig til Rom. Men her havde Abbeden og Sakristanen været kort før, og ved Hjælp af det stjaalne Segl pantsat Klostret for omtrent 500 Mark, saa at Prioren maatte vende hjem med uforrettet Sag[1].

Ritabjørn derimod havde været heldigere i Rom. Det kan ikke være Tvivl underkastet, at han er bleven løst af Bandet, da Pave Gregor IX endog overdrog ham med Abbeden af Tuterøen at undersøge og give Betænkning om de Undergjerninger, man tillagde Erkebiskop Eystein[2]; ligesom han fra Paven (nærmest den i Juni 1243 valgte Innocents IV, hvis længe udsatte Valg han rimeligviis i Rom har oppebiet, og imidlertid gjort Gjæld paa Klostrets Regning) medbragte til Kong Haakon et Brev „med Velsignelser og fagre Ord, hvis Mage neppe er kommen til Norge fra nogen Pave,“ fortæller Sturla Thordssøn. Han kom først hjem til Norge om Sommeren 1244, opholdt sig, som det synes, en Tid hos Kongen i Bergen, og skulde endelig seenhøstes reist til sit Kloster. Han kom dog kun til. Selje Kloster, hvor han blev syg og døde[3]. Saaledes endtes da den urolige Bjørn Abbeds Liv. At det har været en Prælat, udrustet med sjeldne Aandsgaver, Kløgt og Veltalenhed, røber enhver Efterretning om ham; sit Tilnavn Rita-Bjørn fik han paa Grund af de mange vigtige Breve, han i sin Tid havde skrevet og ideligt færdedes med. Han vilde indtaget en høi og hæderlig Plads blandt Norges berømte Mænd, hvis han kunde frikjendes for Træskhed, Ødselhed og maaske Vægelsind; men man kjender ikke Motiverne til hans Handlemaade, og maaske hans hele Færd fra Politikens Standpunkt kan forsvares som Følger af en urokkelig og uegennyttig Hengivenhed for den ustadige Hertug Skule.

Hvem der blev Abbed efter Bjørns Død 1244 findes ikke optegnet. Prioren var samtidigen med Ritabjørn kommen tilbage fra Rom med uforrettet Sag, og skjønt man ved Tidenden om Abbedens Død valgte en anden Abbed[4], har denne neppe været nogen dygtig eller kraftfuld mane siden det altid er Prioren, der omtales som den, der drev paa Klostrets Reform[5]. Først lykkedes det ham at bringe Orden i Pen-

  1. Matth. Parts. udg. af Wats. S. 505–506.
  2. I Brev af 30te April 1241. Dipl. Norv. I. No. 23.
  3. Haak. Haakonss. Saga c. 246. Ísl. Annàl. 116. Script. Rer. Dan. III. 95.
  4. Matth. Paris. S. 506.
  5. Hans Navn nævner Matthæus ikke. Man kunde formode, at den Klemet