Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/211

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
§
2. Nidarholm Kloster. 203

naar de ikke vovede sig ind til Birkebenerne i Byen; men forøvrigt give Sagaerne ingen Bidrag til selve Klostrets Historie. Nidarholm nævnes vel oftere, men det er alene Øens strategiske Vigtighed, som hertil giver Anledning. Et Uheld rammede Klostret i 1210, da dets, Bygninger afbrændte[1]. Af Abbeder i Nidarholm forekommer en Nikolaus ved Midten af 12te Aarhundrede[2] og Asgaut 1223, da han var nærværende paa det store Rigsmøde i Bergen[3]; men om disse Mænd vide vi ellers Intet.

Asgauts Eftermand var den bekjendte Bjørn Abbed kaldet Ritabjørn[4], der tog saa virksom Deel i sin Tids politiske Begivenheder. Allerede som Munk maa han have tildraget sig Opmærksomhed, da han 1226 af Erkebiskop Peter blev sendt til Island med Øgmund Aressøn for at afsætte Biskop Magnus af Skalholt og indstevne ham for Erkestolen[5]. Efter Tilbagekomsten derfra blev han valgt til Asgauts Eftermand som Abbed i Holm, hvor hare derfor rimeligviis forhen har været Munk, og i 1232 viet til Abbed[6]. Som saadan blandede han sig i Stridighederne mellem Kong Haakon og Skule, og synes at have hørt til dennes indflydelsesrigeste og fortroligste Raadgivere. Da saaledes Jarlen i 1235 havde forladt Nidaros mod Kongens Ankomst did, og uagtet dennes Opfordring til at vende tilbage, fortsatte sin Færd til Oplandene, afsendte Kongen efter Erkebiskoppens og sine Venners Raad Abbed Bjørn af Holm efter Jarlen, hvem han traf i Hamar, da han allerede havde begyndt oprørske Stemplinger, og var Abbeden, siger Sturla Thorssøn, kommen to Dage senere vilde Freden mellem Kongen og Jarlen været brudt. Nu derimod bragte Kongens høimodige Tilbud og Abbedens Forestillinger Jarlen til Besindelse[7]. Venskabet varede

  1. ↑ Íslenzskir Annálar 88. Script. Rer. Dan. III. 77.
  2. ↑ Hungrvaka S. 123. not. Han kaldes Abbed i Nidaros, men da Holm var det eneste Abbedi i Stiftet paa den Tid, maa dette være meent.
  3. ↑ Haak. Haakonss. Saga c. 86.
  4. ↑ Hos Suhm (IX. 364 og i Registret) sammenblandes han med den Mester Bjarne, der ved 1220 var tilstede, da Kong Haakon gav Erkebiskoppen Myntret (Dipl. Norv. III. No. 1); men denne Bjarne, der og forekommer ved Rigsmødet 1223, var Gesandt ved Pavehoffet 1246 (Suhm X. 71. 94), og da var Ritabjørn allerede død. Navnene Bjørn og Bjarne ere desuden forskjellige.
  5. ↑ Íslenzskir Annálar 100. Script. Rer. Dan. III. 86. Hist. eccl Isl. I. 309 ff.
  6. ↑ Ísl. Ann. 106. Script. Rer. Dan. III. 90.
  7. ↑ Haak. Haakonss. Saga c. 184–185.
Hentet fra «https://no.wikisource.org/w/index.php?title=Side:Lange_-_De_norske_Klostres_Historie_i_Middelalderen_(2nd_ed.).djvu/211&oldid=222157»