terat Sigurd Slembedegn havde myrdet Harald Gille i Bergen og forgjeves forsøgt selv at blive tagen til Konge, besluttede han at reise et Parti i den ulykkelige Magnus’s Navn. Han begav sig derfor til Holm, og tog 1138 Magnus med Magt ud af Klostret mod Munkenes Villie, da han allerede havde modtaget Munkevielsen[1]. Hvorvidt derimod Kong Magnus selv havde Lyst til at følge med Eventyreren Sigurd, sees allerede tidlig at have været Tvivl underkastet, da det saavel i Heimskringla som i Sigurd Slembedegns Saga fortælles, at mange berettede, at Magnus drog godvillig med, uagtet man sagde andet for at undskylde ham. Visselig var han og lidet skikket til Konge og Hærfører[2]. Han blev nu slæbt om fra Sted til Sted af sin formeentlige Farbroder, indtil begge fandt Døden i Slaget ved Hvolar 1139, Magnus i den trofaste Reidar Grjotgardssøns Arme[3]. Han var den eneste norske Konge, der blev Munk.
Under Kampene mellem Magnus Erlingssøn og Sverre lader det til, at Munkene i Holm i Lighed med den øvrige Geistlighed have staaet paa den Førstes Side; thi man seer, at Magnus med sine Skibe stedse lagde til ved Klostret, og opholdt sig under Holmen saagodtsom altid, naar han befandt sig paa denne Kant, ligesom hans Tilhængere søgte sin Tilflugt did efter tabte Slag i Byen og paa Fjorden[4]. Sverrer eller hans Birkebener derimod toge aldrig der sin Post, og det maa følgelig været Tilliden til Munkenes Hengivenhed og gode Villie til.at understøtte og i fornødent Fald advare ham, der mere end Stedets fortrinlige Beliggenhed i militær Henseende har været Aarsag til, at Magnus altid har holdt sig her. Det samme var og Tilfældet med Sverres senere Fiender Kuflungerne og Baglerne, der ligeledes lagde til her[5],
- ↑ Sagaernes Udtryk her: hann hafði aðr takit múnkavígslu, er modsat Udtrykket ovenfor: ok tók við múnkaklæðum; dette sidste har nemlig Hensyn paa Profesdragten, som strax ved Indtagelsen maatte anlægges; det første derimod til den egentlige Munkevielse, der foregik Aaret efter Optagelsen, og gjorde en Tilbagegang til Verden umulig. Heimskr. Inges Saga c. 2. Fornm. Sög. VII. 207.
- ↑ Heimskr. Inges Saga c. 2. Sig. Slemb. Sag. i Fornm. Sög. VII. 335.
- ↑ Heimskr. Inges Saga c. 10. Fornm. Sög. VII. 222.
- ↑ Sverres Saga c. 45. 46. 60. 62. 70. 71. 72.
- ↑ Sammest. c. 106 og 155.
frivillig begav sig did, og tog Munkeklæder. Morkinskinna alene (l. c. not. 2) antyder, at han mod sin Villie bragtes did (var fluttr til Hólms).
