da Sigurds Ullstrengs Stiftelse foregik; Theodorik bemærker kun, at det skede efter Kong Magnus’s sidste Irlandstog (1103), og Nidarholm bliver altsaa omtrent af samme Alder som Munkeliv i Bergen (mellem 1105 og 1110). Klostret var helliget det occidentalske Munkevæsens Fader, den hellige Benedikt, samt Martyren Laurentius, og kaldes derfor snart St. Benedikts, snart St. Laurentii Kloster i Holm, dog almindeligst det sidste[1]. Enkelt Gang kaldes det ogsaa St. Mariæ Kloster af Benediktinerordenen, men dette er maaske en Skrivfeil[2]. Ligesaa er det vist, at det var beboet af Munke af Clunyacenser-Ordenen, og naar det desuagtet ogsaa oftere kaldes et Benediktiner-Abbedi, da ligger ikke nødvendigt heri nogen Modsigelse[3], eftersom Clunyacenserne vare reformerede Benediktinere, der oftere beholdt dette ældre Navn (ovenfor S. 27).
Allerede Stifteren Sigurd havde lagt betydeligt Gods til Klostret[4], og dette blev i Harald Gilles Tid forøget med Gaarden Store Hernes i Frosten, som da tillagdes Nidarholm i Provent for hans Brodersøn Kong Magnus Sigurdssøn, da denne, blindet, gildet og afhugget den ene Fod i 1136 her frivillig eller ufrivillig gik i Kloster[5]. Men ef-
- ↑ Script. Rer. Dan. IV. 415. V. 339. VI. 250 o. fl. St.
- ↑ I en Pavebulle af 1350. Dipl. Norv. I. No. 322.
- ↑ Derimod kan det maaske være af Betydning, at det er Munkene selv, som kalde sig Clunyacensere, medens Pave, Erkebiskop og Fremmede kalde dem Benediktinere; thi disse sidste vare underkastede vedkommende Biskops Tilsyn, hine derimod fritagne derfor. Nidarholm Munke have maaske ønsket at unddrage sig Erkebiskoppens Myndighed, og uden at faa Stadfæstelse derpaa erklæret sig for Clunyacensere. En Optegnelse i Aslak Bolts Jordebog (S. 115), at Holms Kloster aarlig paa St. Benedikts Translat. Dag (11te Juli) skulde visiteres af Erkebiskoppen, eller yde ham en Dags Veitsle, om han hindredes fra at komme, synes at vise, at i al Fald han betragtede dem som sig undergivne Benediktinere.
- ↑ Sigurðr gaf þartil stórar eignir. Fornm. Sög. VII. 40. Blandt dette var hans Fædrenegods, altsaa formodentlig selve Viggen (eller Vigg) i Børgsen, og dette er maaske Aarsagen til, at Nidarholms Klostergods, som verdsligt Len benævnedes Vigs-Godset, hvilket man hidtil har antaget for at skrive sig fra Gaarden Saxevik paa Strind.
- ↑ Heimskr. Har. Gill. Saga c. 12 og Fornm. Sög. VII. 196 berette, at han
diktinernes Skik at drage om paa Bygden og tigge. Jfr. Beretningen i Harald Haardraades Saga cap. 22 om de som Munke utilladte Mænd, der overfaldt Kong Magnus’s Tilhænger Thrond. (Munch, Norske Folks Historie. II. 134.) Ved denne Tid kan der ei være Tanke paa Munke fra noget andet Sted end fra Nidarholm.
