Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/212

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
204
Tredie Afsnit. Nidaros.

imidlertid ikke længe. Allerede om Vaaren 1236 afsendtes Bjørn Abbed paany fra Nidaros for at mægle. Han traf Jarlen i Konghelle, og det lykkedes ham ogsaa denne Gang at standse de udbrydende Fiendtligheder, ligesom han paa Tilbagereisen fik i Eidsberg Kirke forebygget en Kamp mellem Skule og Kongens Lendermand i Borgesyssel Arnbjørn Jonssøn[1]. Med veludført Ærinde vendte nu Bjørn tilbage til Nidaros, og hans Fremtræden i disse Dage, da Spændingen mellem Haakon og Skule idelig truede med at bryde ud i Krig, var i enhver Henseende hæderlig, og viser ham som en dygtig og formaaende Underhandler. Men snart efter tog han mere aabenbart Jarlens Parti, og indviklede derved baade sig selv og sit Kloster i Ubehageligheder.

Om Vaaren 1239 ankom Bjørn Abbed til Kong Haakon i Tønsberg med Breve fra Skule, og fordulgte beslutningen denne foretog i Anledning af det aftalte Møde i Bergen om Sommeren. Bjørn var allerede bleven forsynet med venskabelige Svarbreve, da Kongen fik sikker Underretning om Hertugens krigerske Planer, og derfor opholdt Abbeden til andre Breve bleve skrevne[2]. Disse modtog, som det synes, Hertugen ved sin Ankomst til Bergen, og da han deraf saa, at hans Planer vare røbede, drog han tilbage til Nidaros før Kongens Ankomst. Denne traf derfor i Bergen kun Erkebiskoppen og Bjørn Abbed, hvoraf den Første paatog sig at bringe Fred til Veie Høsten og Vinteren over, og Bjørn sluttede paa Hertugens Vegne et Forlig med Kongen om Fred for Vinteren. Erkebiskoppen satte Bandsstraf for den, der brød dette Forlig. Abbeden reiste nu atter Nord med Breve fra Kongen, men da Skule desuagtet lod sig 6te Novbr. 1239 paa Ørething give Kongenavn, blev Abbed Bjørn ifølge Bergensforliget bandsat af Erkebiskoppen, saavel for sine Handlinger i det Hele, som fordi han havde været paa Raad med Skule i denne Sag. Hermed blev Abbeden meget ilde tilfreds og appellerede til Paven. Efter mange Raadslagninger bleve Skule og Abbeden enige om, at hiin skulde forsyne denne med de fornødne Penge mod Pant i Nidarholms Kloster, hvorpaa han skulde drage Hertugens Ærende til Danmark og Tydskland, samt derfra for sig selv til Romerhoffet. Henimod Juul forlod han med Hertugens Breve og Penge Nidaros, og drog over Fjeldet til Oplandene. For ikke at vække Mistanke gav han sig god Tid paa Veien, som om han intet vigtigt havde at fare med;

  1. Haak. Haakonss. Saga c. 186.
  2. Variant i Haak. Haakonss. Saga c. 195.