derik I Nonneseter og Prædikebrødre Klostre i Bergen 1528, Kastelle 1529 og Munkeliv 1531. Samme Aar brændte 5te Mai Nidarholm og Minoritternes Kloster i Throndhjem medens Tuterøen og Rein kom i Verdsliges Vold. Omtrent ved denne Tid afbrændte Byen Konghelle, og med den Minoritternes Kloster sammesteds, hvis Mure Høvedsmanden paa Bahuus Hr. Claus Bilde fik Frederik den Is Befaling til at nedbryde og anvende paa Slottets Befæstning[1]. I 1532 sekulariseredes Hovedøen, Olafsklostret i Tønsberg, Dragsmark og Værne, hvorfra strax alle Munke udjoges paa een nær, der tjente Lensherrens Foged som Skriver. Minoritternes Kloster i Bergen var ligeledes øde paa Reformationstiden, og blev derfor kort efter bestemt til Bispegaard, som det indtil senere Tider vedblev at være, ligesom Kirken blev og er Bergens Domkirke. 1536 afbrændte hele Tønsberg og følgelig tillige Minoritter-Klostret der samt det sekulariserede Olafskloster. 1537 blev Nidarholms Kloster (d. e. Godset) forlenet til Jens Tillufsøn (Bjelke) og Utstein til Thrond Ivarssøn (Rostung?); Minoritterklostret i Oslo skjænkedes 1538 af Christian III Byens Borgere til Hospital, som det endnu er, og 1539 fik Hr. Vincents Lunges forrige Foged Jens Splid Halsnø Kloster i Forlening. Uden Tvivl ved samme Tid blev Esge Bildes forrige Foged paa Vallen Nils Berildssen forlenet med Lyse-Kloster, hvilket han 1541 havde. Ogsaa Olafsklostret i Oslo maa tidligt været øde, da dets Tomt var udseet til Opførelse af en ny Bispegaard[2], og dets Gods udlagdes i 1540 til Lector theologiæ ved Oslo Skole. Ligesaa blev Helgeseter i 1546, da der endnu var en Prior med nogen Myndighed, og hvem man ifølge kongelig Befaling skulde stille tilfreds med en Gaard eller andet Ophold for Livstid[3], udlagt til Bispegaard for Superintendenten i Throndhjem, og Minoritternes afbrændte Kloster i Tønsberg blev i 1551 overdraget til Skolens og Rektors Brug sammesteds. Naar Lyse, Bakke, Nonneseter i Oslo, Jonsklostret i Bergen og de øvrige Tiggerklostre inddroges, kan for Tiden ikke bestemmes, men de 3 førstnævnte havde dog allerede i de
- ↑ Norske Registr. i Rigsarchivet I. 463. Brevet er udateret, og Tiden kan derfor ei nøiere bestemmes, da jeg ingensteds finder noget om Konghelles Brand, der vel maa være yngre end eller maaske en Følge af Christian IIs Ophold der om Vinteren 1531–1532.
- ↑ Brev i danske Geh. Archiv.
- ↑ Norske Registr. I. 277. Han levede endnu 1550. Sammest. I. 62.
