ninger havde faaet samtlige Rigets Slotte i danske, ham hengivne Adelsmænds Hænder. Enkelte Nordmænd, hvoriblandt Hr. Gaute Galde og Einar Tjeld, ligesom den danske Iver Jenssøn (Jernskjæg) erklærede sig derimod for Kong Christian. Ligesaa synes Abbeden af Hovedøen at have gaaet ham frivillig til Haande; men Følgen heraf blev, at Høvedsmanden paa Agershuus, Mogens Gyldenstjerne, efter først strax ved Kongens Ankomst til Oslo at have provianteret Slottet med Klostrets Forraad, lod Abbeden længere ud paa Vinteren tilbyde med sine Brødre at flytte ind paa Agershuus, og da han afslog dette, gribe i hans Seng og føre fangen did, hvorfra han først slap ud, efterat Christian var afreist til Danmark. Klostret blev samtidig med Abbedens Fængsling (21de Januar 1532) afbrændt og nedbrudt, Munkene flyttede til Oslo, hvor Abbeden siden blev Prest ved Domkirken, og Godset lagdes under Agershuus Slot for bestandig[1].
Imidlertid løb hele Toget uheldigt af, og den gamle Konge gik i den Fælde, som det danske Rigsraad opstillede for ham. Og nu brød Uveiret atter løst over den katholske Geistlighed. Biskopperne faldt til Fode, og maatte med store Bøder undgjælde deres Frafald fra Kong Frederik; Klostrene derimod benyttedes som Belønninger for dem, der havde bidraget til det danske Parties Seier. Prioren af Værne, der havde understøttet Christian II, blev uden Videre afsat, og Klostret givet Peder Brockenhuus i Forlening; ligesaa blev Gimsø, som ovenfor S. 179 er viist, af denne Grund frataget Iver Jenssøn og givet Hans Myntmester. Paa lignende Maade fik Erik Ugerup Olafsklostret i i Tønsberg og Peder Størle Dragsmark, hvilket dog allerede forud var kommet i Lægmands Værge. I 1531 afbrændte Minoritternes Kloster i Nidaros ved Vaadeild, hvorved sandsynligviis dettes Konvent opløstes, og samme Aar sluttede Hr. Nils Lykke en formelig Kontrakt med Tuterøens sidste Abbed Matthias, ifølge hvilken denne mod en rund Sum paa Haanden og en aarlig Livrente afstod sit Kloster, som han ved slet Bestyrelse havde ødelagt, til Nils Lykke. Denne fik 1ste Mai 1532 Kong Frederik Is Bekræftelse paa denne ulovlige Handel, hvis Iverksættelse det dog lykkedes Erkebiskop Olaf i det Mindste for en
- ↑ Denne Beretning, affattet efter Abbedens Klage af 26de September 1532 (Münch. Dipl. No. 3152), stemmer godt med Huitfeld (S. 1353), at Gyldenstjerne afbrød et Kloster i Oslo, „at han ikke vilde være beskadt deraf.“ I Fiendens Hænder kunde det stærkbyggede Kloster blevet et farligt Udgangspunkt for et Angreb paa Slottet over Isen, som da laa.
