hentyder maaske paa, at Sekularisationen er skeet under en eller anden paaskudt Retmæssighed, som kunde skjule Kongens sande Hensigt; men flere norske Klostre inddroges neppe i hans Tid.
Den Vending, Religionsstridighederne under Frederik Is svage Regjering toge i Danmark, ytrede naturligviis ogsaa sin Indflydelse i Norge, og Regjeringens Planer med Klostrene bleve efter Herredagen i Odense 1527 stedse tydeligere. Vel havde Kong Frederik i sin norske Haandfæstning af 24de Novbr. 1524[1], uden Tvivl forfattet af Hr. Vincents Lunge, bekræftet alle den norske Kirkes Privilegier og Friheder (§ 1), lovet aldrig at tillade nogen Kjettere, Luthers Disciple eller Andre at prædike mod den hellige Kirkes Fader Paven og den romerske Kirke, men straffe slige paa Liv og Gods (§ 2), og forøvrigt fornyet Kirkens og Klostrenes almindelige Privilegier; men dette hindrede ham ligesaalidt i Norge som i Danmark fra at begunstige Reformationen, da dette forlangtes af Adelen, der i hans Tid ganske raadede. Klostrenes Sekularisation begyndte derfor atter i 1528[2]. I dette Aar gav Kongen Gimsø Kloster til den danske Svend Iver Jenssøn (Jernskjæg), der 1531 til 1532 med eller mod sin Villie tog Christian IIs Parti, og derfor mistede Gimsø, som overdroges til Hr. Mogens Gyldenstjernes Myntmester Hans som Løn for hans Tjeneste under Agershuus’s Beleiring. Samme Aar 1528 skjenkede Kongen Nonneseter Kloster i Bergen med dets Gods til Hr. Vincents Lunge, som befæstede Klostret og indrettede det til Privatbolig for sig (Lungegaarden), ligesom denne samtidig hermed skal have deelt det bergenske Prædikebrødre-Klosters Guld og Klenodier med dettes sidste Prior Jens Mortenssøn, som for at skjule Plyndringen satte Ild paa Klostret og forlod Byen. I 1529 forlenede Frederik l sin Tjener Jørgen Stenssøn med Kastelle Kloster; men da Erkebiskop Olaf strax fremkom med Klager over dette Indgreb i hans Myndighed over Klostret, vovede Kongen ikke for en saa ringe Sag at bryde med denne mægtige Herre, eller endnu at aabenbare sin Hensigt med disse Forleninger til Verdslige. Han paaskjød derfor kun Kronens formeentlige gamle Ret til Kastelle Kloster, og ud-
- ↑ Saml. t. Norg. Hist. I. 1–12.
- ↑ Et Brev bag en Jordebog af 1525, dateret Oslo 1ste August 1525, fra Kapitlet der til Kong Frederik, kunde ifølge den Tids Sprogbrug synes at antyde, at Inddragningen allerede for var begyndt, da der siges, at alle Kirker og Klostre i Oslo ere fordervede. (Danske Geh. Arch.) Men dette vil neppe sige andet, end at de besinde sig i en ussel Forfatning.
