derved, at man, eftersom eller og før de viede Klosterforstandere døde, overalt hvor det lod sig gjøre indsatte verdslige Forstandere i Klostrene, der mod en aarlig Afgift til Kronen og under Forpligtelse af at føde og klæde Klosterfolket, overtoge Bestyrelsen af Godset, og anvendte Overskuddet til egen Fordeel. Mærkeligt bliver det imidlertid, at en Begyndelse hertil i Norge allerede var skeet i 1519 eller endog før, altsaa omtrent 10 Aar førend det første danske Kloster blev overdraget til nogen Verdslig[1]. I hiint Aar findes nemlig Herman Matssøn, der omkring 1522 havde Bahuus Slot i Befaling[2], af Christian II allerede i rum Tid indsat som verdslig Forstander for Dragsmark Kloster, hvori han erklærer at have holdt alle Messer vedlige, saalænge han har havt Klostret i sin Befaling[3]. Han var fremdeles i denne Stilling i 1523, da han anmoder Hr. Henrik Krumedike om at skaffe ham afløst fra Klostret, saa at der overeensstemmende med Kirkeloven maa komme en viet Abbed, som kunde holde ret Ordensregel, og vilde mod Betaling unde ham et lidet Rum i Klostret til hans Dødsdag. Paa lignende Maade havde ligeledes Kong Christian II, uvist naar, forlenet Gimsø Nonnekloster til Diderik (Villumssøn) Tolder, efter hvis Død Biskop Hans Reff strax han kom til Stiftet (1524), atter havde indsat en Abbedisse i Klostret. Hvad Paaskud Kongen har benyttet, eller hvad Plan han har havt med at inddrage Klostre, længe førend han viste sig som en aabenbar Ven af Reformationen, er ikke for Tiden muligt at afgjøre. Hans Reffs Erklæring, at Gimsø kom til Diderik Tolder ifølge vrang Underviisning,
- ↑ Det første inddragne danske Kloster var nok Dominikanernes i Haderslev, hvis Munke udjoges 6te Januar 1527. (Suhms nye Saml. III. 292. Knudsens Udg. af Krøniken om Graabrødrenes Udjagelse S. 5. Aftr. af Kirkehist. Samlinger I.)
- ↑ Dipl. Norv. II. No. 1070. 1ste Udg. af Klosterhistorien, Bilag No. 8 og 9. S. 756 ff. Saml. til N. Folks Historie VI. 11. 45. Han er maaske og den Herman Skriver, der aflagde Regnskab for Varberg 1521 (Christ. d. An dens Registrant. Suhms nye Saml. II. iv. 181) og forekommer paa Bahus endnu i 1530, formodentlig i Slotsloven for Hr. Claus Bilde (Holmbergs Bahus-L. Hist. III. 378) og iøvrigt sees at have havt Dragsmark i Værge og boet der mellem 1519 og 1523, ja maaske til henimod 1532, da Peter Størle fik Klostret (Saml. VI. 45.) Ved Overleveringen af Bahus Slot (1523) til Hans Erikssøn kaldes han hæderlig Svend Herman Matssøn (Frederik Is Registratur), og nævnes 1538 som Væbner i Oslo. (Orig. i danske Geh. Arch.)
- ↑ Med Hensyn til Beviserne for hvad her og i det Følgende meldes om Klostrenes Undergang, henvises i det Hele til hvert enkelt Klosters Historie.
