om denne eller hiin danske Ridder eller Svend skulde have Biskoppens Len eller Klostrets Gods; om hvem der skulde forkynde den renere Lære for den forvirrede Almue, skriver Kong Christian III stundom, men hans Mænd her i Riget aldrig, og dog var Alt afhængigt af disse, da Kongen selv ingensinde satte sin Fod i Landet, siden han i 1529 som Hertug af Holsten havde været i Oslo, og forgjeves arbeidet for at blive hyldet som Faderens Eftermand i Norge. Partinavnene „Lutherianere“ og Papister forekomme allerede fra Slutningen af Christian IIs Regjering; man finder omtalt, at snart denne, snart hiin Herre havde indrettet Gudstjenesten ved sin Sognekirke paa luthersk Viis[1], og især førtes Klage over, at Lensherren paa Bergenhuus, Hr. Vincents Lunge (en Søn af Vincents Dyre), den eneste verdslige Magnat i Norge paa den Tid, der synes at have fattet det Kirkelige ved Luthers Reformation[2], begunstigede og selv stillede sig i Spidsen for den nye Læres Tilhængere. Med videnskabelige Grunde sees derimod Partierne i Norge ingensinde at have mødt hinanden, og den her oplyste Forrykken af Stridsspørgsmaalet gav den hele Reformation i Norge Præget af en politisk Omvæltning. Det gik nu som ved Christendommens Indførelse; begge skyldtes Statshensyn mere end religiøs Trang og Overbeviisning. Da de danske Adelsmænd, Lunge, Nils Lykke, Klaus og Esge Bilde, Erik Gyldenstjerne, Truid Ulfstand m. Fl. begunstigede Lutheranerne, og altfor tydeligt lagde for Dagen, at de ad denne Vei agtede at plyndre de geistlige Stiftelser og grundfæste den danske Adels Herredømme i Landet, saa blev det nationale Parti, Geistlige og Verdslige, nødt til at forsvare Katholicismens Sag, selv om det under andre Omstændigheder havde været gunstigt stemt for Luther. Vi formode, at de mærkelige Modsigelser i Erkebiskop Olafs og Biskop Hans Reffs religiøs-politiske Færd paa denne Maade vil kunne forklares.
Klostrenes Inddragning under Kronen forberededes i Almindelighed
- ↑ Saaledes melder Nils Mogenssøn, Prest paa Herrø, 10de Samme 1529 Erkebiskop Olaf, at Fru Ingerd Ottesdatters Folk paa Giske læse og synge fra Borde saaledes, som Hr. Vincentius bruger i Bergen. (Münch. Dipl. No. 2847).
- ↑ Han havde studeret sammen med Mag. Gjeble i Løven (Norske Saml. 8vo. I. 8), var promoveret Doctor og havde en kort Tid været Professor juris ved Kjøbenhavns Universitet. (Werlauff Bidrag til Univers. Historie før Reformationen. Kbhv. 1836. S. 14. 2den Udg. 1850. S. 63–64.) Paludan-Müller, Grevens Feide II. 5 ff., giver en lærerig og vistnok i det Hele velgrundet Charakteristik af denne mærkelige Mand.
