rer[1], og Rigsraaden Hr. Jon Marteinssøn kalder sig i sit Testament
af 1401 baade Prædikebrødrenes og Minoritternes Broder i Oslo.
Ligesaa lod Biskop Audun af Stavanger sig i 1431 af Minoritternes
Provindsial optage i Ordenens Broderskab for Liv og Død[2], og Thorleif
Bjørnsson, som Norges Rigsraad i 1481 paa Kronens Vegne (under
Mellemriget efter Christian den Førstes Død) forlenede med Island,
lod sig i 1480 optage som frater ab extra hos Munkelivs Birgittinere[3].
Den ligefremme Fordeel, Klostrene havde af disse Tertiarier,
er omtalt i 1ste Afsnit; men desuden bleve de et særdeles gavnligt
Mellemled mellem Munkene og Almuen rundt om i Landet, som talte
deres Sag hos Høie og Lave, opmuntrede til Gavmildhed mod dem,
og i fornødent Fald kunde benyttes til at modsige eller besmykke onde
Rygter. Hele dette Broderskabsvæsen, som var bygget paa Tilliden
til Munkenes gode Gjerninger, maatte naturligviis med Tugtens
Forfald mere og mere tabe sin Virkning og Anseelse, og vi have derfor
fortrinsviis fra det 15de Aarhundrede valgt Exemplerne paa dets Tilværelse
i Norge.
Munkevæsenet havde uddannet sig i Middelalderens urolige og lovløse Tider, og under lignende Forhold fandt det Indgang i Norge. I en saadan Tid, blandt et krigersk, voldsomt og udannet Folk maatte derfor Klostrene i Almindelighed virke gavnligt, ja vel endog være et nødvendigt Led i den Kjede af ydre og indre Omstændigheder, som fra Middelalderens Barbari ledede Folkeslagene gjennem Hierarchiets Trældom til Reformationens Oplysning og gjennemgribende Følger baade for Katholiker og Protestanter. Man kan erkjende, at Munkevæsenet var en nødvendig Institution for Middelalderens christne Kirke, og at det i sin
- ↑ Orig. i svenske Rigsarchiv, trykt efter en Afskrift i Langebeks Diplomatarium i 1ste Udg. af dette Skrift S. 774–775.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 41. No. 1.
- ↑ Hist. eccles. Islandiæ. IV. 171. 172. Her findes Formularen for en saadan Broders Optagelse. Spor af Munkenes Handel med Broderskabsbreve finder man overalt i Landet, selv i afsides Fjeldbygder som Setersdalen, og ligesaa af deres Omstreifen paa andet Tiggeri (Termination) ligeop i Lofotens Skjærgaard. Paa Udøen Røst traf Pietro Quirini, en Venetianer fra Kandia, der forliste her i 1431, en Dominikaner. (Schøning i Norske Vidensk. Selsk. Skrifter 8vo. II. 113. Forster Entdeckungen im Norden 261.)
