Misnøie med Munkene som saadanne. Thi at Helgeseter Kloster i 1240 blev stormet og brændt af Birkebenerne, havde politisk Grund, da Hertug Skule der havde søgt et Fristed, og den Insult, som tildeels af Lægfolk tilføiedes Abbeden af Nidarholm i Nidaros Domkirke 1301, var foranlediget af Hevn fra Domkapitlets Side[1]. Mere tvivlsom er Aarsagen til den Voldsgjerning mod Minoritterne i Oslo, som flere af Byens Indvaanere 1376 tillode sig, idet de opbrøde Kirkedøren, trængte ind i Klostret, og mishandlede Ordenens Custos i Norge Nikolaus og en anden Munk, samt dræbte en Lægbroder. Udtrykkene i Brevet derom[2] synes imidlertid at antyde, at Anledningen til Opløbet har været, at Voldsmændene vilde have fat paa en Mand, som maa have taget sin Tilflugt til Klostret, der altsaa ved at tage ham i Beskyttelse har paadraget sig den opirrede Pøbels Selvtægt.
De mange Forbindelser, hvori Munkene i Egenskab af Jorddrotter, Pengemænd, skattefrie Gaardeiere i Byerne m. v. kom til Almuen, maatte desuagtet foraarsage Tvistigheder, Forviklinger og Misfornøielser baade fra Munkenes og Almuens Side, især naar en Lægmand fik med en vrangvillig Abbed at gjøre, over hvem han ikke uden at klage til udenlandske Foresatte kunde faa Ret, en Vidløftighed og Bekostning, der gjorde Sagens Forfølgelse umulig. Iøvrigt svarede dog Munkene i Almindelighed, hvor fritagne for at møde for verdslig Domstol de end ved deres Privilegier vare, for Landets sædvanlige Domstole (Hovedøen f. Ex. for Akers Thing og Oslo Lagmand) i Trætter angaaende deres Jordegods eller verdslige Forhold i det Hele, og det var saaledes vist en grundløs Udflugt, naar Abbeden i Lyse i Anledning af Fiskeretten i Oselven negtede at svare for nogen anden Dommer end Abbeden af Citeaux eller Paven[3], saameget mere som han, førend Sagen gik hans Kloster imod, havde afgivet Møde for Biskoppens Domstol, og senere forgjeves appelleret til Erkebiskoppen[4]. Paa civile Processer mellem Klostrene og Almuen er der da heller ingen Mangel, især i Munkelivs og Hovedøens Historie, og naar de til vor Tid bevarede Domme i Al-
- ↑ Dipl. Norv. III. No. 49. Mere herom i Nidarholms Historie.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 73. No. 1. „Homo quidam, quibus dimeritis exigentibus ignnoramus, atrociter fuit interfectus.”
- ↑ Barth. IV. 261.
- ↑ Derimod havde Cistercienserabbeden Matthias i Tuterø Ret, da han, anklaget for geistlig Forseelse erklærede, at Erkebiskoppen ikke var hans „Retter.“ (Münch. Dipl. No. 3187). I en Retssag (Dipl. Arn. Magn. 60. No. 6)
