Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/169

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
161
§ 7. Indflydelse paa Næringsveiene.

1343 omtale Annalerne ikke mindre end 4 slige Skibe (Lysebussen, Postolasuden, Avaldsnesbussen og Kathrinasuden) som forliste under Island[1]. Det Afbræk, som Klostrene herved tilføiede Handelsstanden, kunde først blive betydeligt, naar der tilstodes dem særlige Begunstigelser[2]; men man finder dog ikke, at der i Norge er bleven udstedt noget almindeligt Forbud mod Klostrenes Handel, saaledes som Tilfældet var i Danmark under Christian II, hvilket vel heller ikke kunde være saa paatrængende nødvendigt her, hvor Klostrenes Antal var saa meget mindre, selv om det er rimeligt nok, at denne Indflydelse for enkelt Klosters eller Kjøbstads Vedkommende kan have været betydelig nok. Med Undtagelse af Skien er det ikke heller sandsynligt, at nogen norsk By skylder et nærliggende Kloster sin Opkomst[3], saaledes som Tilfældet saa ofte var i Sverige, Danmark og andre Lande; thi de norske Kjøbstæder, hvor Klostre fandtes, vare ældre end disse[4], og nærmest opstaaede ved Kongsgaardes Nærhed eller ved deres fordeelagtige Havn og Beliggenhed i det meest befarede Kyststrøg. Aarsagen til, at Norge i denne Henseende gjør en Undtagelse fra den almindelige Regel, ligger nærmest i Landets Beskaffenhed, der besværliggjør Handel og Omsætning, lægger Hindringer i Veien for Landstæders Opblomstren, og derfor ogsaa maatte hindre Klostrene fra at blive Kjernen for en om dem sig dannende Stad. Derimod er det paa den anden Side neppe tvivlsomt, at Klostrene i Byerne

  1. Íslenzskir Annálar. S. XXXV og 260–262. Lysebussen tilhørte naturligviis Lyse Kloster, de 3 andre nævnte Skibe de tre kongelige Kapeller: Apostelkirken, Avaldsnes og Katharina Hospital i Bergen. Det er formodentlig med Hensyn til denne privilegerede Handel paa Island, der ved Reformationstiden gik over til Hamborgerne og senere til Kjøbenhavnerne, at der i den saakaldte „Bergens Fundats“ berettes, at Halsnø Kloster fik Tilladelse til som andre Kanniker i Bergens Stift at sende sin egen Landskyld, norrœn varning, til Island, sig til Forbedring med Kjøbmandskab.
  2. Saaledes paalagde Kong John af England ved Brev fra Pontefract af 30te August 1211 alle sine Befalingsmænd i engelske Havne, at lade Abbediet Lyses Skibe fra Norge med Gods og Handelsvarer frit seile hjem uden Told eller Afgift, saalænge Kongen fandt for godt. (Rotuli litterar. patentium in Turri. Vol. I. Pars I. p. 95 a. London 1835. Fol.)
  3. Det skulde da nærmest være Moss fra Varne, men dette er i høi Grad tvivlsomt. Hamarkaupang reistes og faldt med Bispestolen.
  4. Marstrand (Malstrandir) nævnes vel først samtidigt med det derværende Franciskanerkloster, men det er rimeligt, at Byen idetmindste som søgt Fiskeplads maa være ældre end Klostret, da Tiggermunke ikke mere her end andensteds kunde nære sig paa Udøer.