Paa Handel og Søfart samt Omsætningen af Landets Produkter
maa Klostrene naturligviis have havt idetmindste nogen Indflydelse,
i Førstningen meest ved de fremmede Varer af alle Slags, som de fra
Udlandet til eget Brug indførte, senere ved det Overskud af Klostergodsets
Afdræt, som de bragte i Handelen. Den Samling af Mennesker,
som opholdt sig i Klostrene, gjorde fremdeles disse til gode Markeder
for Omegnens Beboere, som her afsatte deres Varer, deels ved Bytte,
deels mod rede Penge eller Aflad[1]. Ved Gimsø Kloster sees der fra
gammel Tid at have været drevet Kjøbmandskab, og det er derfor ikke
usandsynligt, at dette Nonnekloster har givet Anledning til Byen Skiens
Anlæg eller Opkomst. Den er nemlig meget yngre end Klostret, men
længe førend Byen havde faaet anerkjendt Handelsret, dreves her Kjøbmandskab,
støttet paa gammel Vedtægt[2]. Gimsø vedblev imidlertid sin
tilvante Handel, og denne maa have været Bymændene imod, saa de hos
Kong Magnus udvirkede et Tillæg til Skiens Fribrev, hvorved det forbødes
at holde noget Kjøbmandskab i Gimsø, uden med hvad Abbedissen
tiltrængte til Klostrets Forsyning[3]. – Den store og almindelige Mangel
paa rede Mynt skaffede denne en uforholdsmæssig Værdi, og gav
Anledning til, at Byttehandel blev den almindeligste saavel mellem Landsmænd
indbyrdes som i Handel med Udlændinger. De sædvanligste Byttemidler
i Norge vare Tørfisk, Jern og Vadmel, hvoraf de to første
gjerne i Betalingen regnedes i Hundreder, det sidste i Pakker, stundom
og i Alen. Saavel Klostrene som de øvrige geistlige Stiftelser toge ogsaa
direkte Deel i Handelen med Udlandet, hvorhen de sendte deres egne
Skibe, ladede med Landets Udførselsvarer, og tiltuskede sig derfor, hvad
de fra Udlandet behøvede. De bergenske Kirker og Klostre synes at have
havt Islandshandelen i sin Haand, formodentlig som særlig kongelig
Naade, og de have havt ikke faa Skibe i denne Fart; thi ved Aaret
- ↑ Abbeden af Munkeliv betalte 1303 nogle Bønder for at værdsætte en Klostret tilbuden Eiendom med Aflad for deres Synder. (Munkel. Brevb. S. 95).
- ↑ Norges gamle Love III. 178–179, hvor man har Byen Skiens maaske ældste Privilegier, udstedte af Kong Haakon 16de Marts 1358, og hvorved man i Byen faar Ret til at kjøbe og sælge Korn og al anden Vare, „eftersom gammel Sædvane forhen har været i Byen i Skien.“ Da dette Brev, før det gik under i Skiens Brand 1777, var sammenheftet med to andre yngre, er det rimeligviis Byens ældste Privilegium.
- ↑ Sammest. III. 189. jfr. Suhms Danm. Hist. XIII. 708, hvor Brevets Udtryk halde nokon kopskath (Skriv- eller Læsefeil for kopskaph) er gjengivet „hæve Kopskat“. Brevet er udstedt i selve Gimsø 21de Novbr. 1371.
