Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/167

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
159
§ 7. Indskydelse paa Næringsveiene.

beviist om den næsten utrolige Tilbagegang, ikke alene med Hensyn til Materialets Skjønhed og Værd, der kan forklares af økonomiske Hensyn, men hvad der meest maa beklages, i Anordning, Perspektiv, ædel Simpelhed og et for Guds Huus passende Ydre i det Hele. Man kan kun trøste sig med, at Sandsen og Iveren for Fædrenes Bygningskunst nu atter er vakt til et Liv, der allerede bærer Frugt, skjønt man visselig aldrig mere vil faa gjenvakt Middelalderens runde Haand eller energiske Udholdenhed.

Uvissere er Klostrenes Indflydelse paa andre Kunster og Haandverksdriften i det Hele. Man finder, at Munkene havde de fornødne Redskaber til de Arbeider, som hyppigst tiltrængtes, og hvortil de derfor selv holdt Haandverkere. Guld- og Sølvarbeider, hvoraf vel meget ind- førtes fra Udlandet, men dog det Meste vistnok forarbeidedes i Landet selv, hørte til Klostrenes almindeligste og kostbareste Prydelser, men denne Kunst er ældre, end Christendom og Klostervæsen[1]. Derimod var det Kirkerne og Klostrene, der skaffede Maler- og Billedhugger-Kunsten Indgang i Landet, da de hedenske Afgudsbilleder visselig vare i høi Grad raae og ufuldkomne, og det var nærmest ved udenlandske Kunstnere, at de christne Kirker prydedes. Altertavler og Helgenbilleder i Klostrene omtales oftere i Forbindelse med Gaver af kostbare Klædningsstykker til til at hænge om dem paa de store Festdage. Herhen høre og Glasmalerierne paa Kirkevinduerne, de i Mængde paa Hovedøen og Lyse udgravede glasserede Muurstene i Kirkegulvene[2], og enkelte andre Vidnesbyrd om, at Kunstfliden eller Kunstsandsen har staaet høiere i Klostrene end andensteds i Landet i hine lidet kunstelskende Tider.

  1. Man se t. Ex. den ved Enden af Björgynjar Kálfsknnn paabegyndte Liste over Munkelivs Guld- og Sølvkar. (Munchs Udg. S. 84). Forøvrigt vare Nordmændene allerede fra den fjerneste Oldtid bekjendte som dygtige Metalarbeidere, hvorom ogsaa jordfundne Levninger bære Vidnesbyrd, og Oldtidens Smede nøde overalt stor Anseelse.
  2. Af Glasmalerier er nu ingen tilovers fra Klostertiden. De af Kraft (Norges Beskr. IV. 160) omtalte Ruder i Utsteins Kirke ere fra en nyere Tid, og opbevare Navnene paa Klostrets senere Forvaltere m. Fl. I Hovedøens Ruiner fandtes Stumper af Vinduesglas af rød, blaa, grøn og red Farve, med nedbrændte Zirater i Spidsbueform, men uden Figurer. Gulvfliserne i Hovedøens Kirke findes afbildede i de ovennævnte Aarsberetninger af 1849–1852, og har givet Dr. Lisch i Schwerin Anledning til at antage en høi Grad af teknisk Dygtighed i Norge i Middelalderen. (Blätter z. Geschichte der Kirchen zu Doberan und Althof. Schwerin 1854. S. 19.)