Bevæggrunde, som Abbed Stein i Munkeliv (Norges Afsending ved Kirkemødet i Kostnitz anfører for sin Beslutning at overdrage sit Kloster til Birgittinerne. „Det er ikke uden dyb Sorg og alvorlig Bekymring, skriver han, at vi tydelig have bemærket, at alle St. Benedikts Klostre, især her i Norge og i Sverige, lades saagodtsom øde, og at mange af dem allerede ved Prælaternes voldsomme Indtrængen ere besatte af sekulære Prester. Vi have og bragt i Erfaring, at Folkets Omhu for at hjælpe paa vore Mangler og forebygge vor Undergang meget er lunknet i Forhold til fordums Tid. Der er daglige Beviser for, at de Fleste, som i vore Dage give sig i Kloster, ikke gjøre det for at lægge Vind paa Bodsøvelser som i gamle Dage, men for at fraadse og føle sig desto herligere i legemlig Ro, og hvad værre er – leve liderligt under Gudfrygtigheds Maske. Vover deres Foresatte at revse dem endog paa den lempeligste Maade, da tabe de strax Taalmodigheden, bestjæle og skade sit Kloster, ja lægge vel ogsaa stundom Haand paa sine Foresatte. Munkeliv idetmindste er af disse Grunde nu sin Undergang nær“ o. s. v.[1]. – Vistnok taler han kun om Benediktinerne, men vor Klosterhistorie giver desværre ingen Anledning til at antage, at Tugt og Sæder have været bedre i de andre Klostre, og Abbed Steins Dom gjælder derfor sikkert i en altfor stor Almindelighed. At det ei blev bedre i det følgende Aarhundrede, have vi oftere antydet.
Den stadige Forbindelse, hvori de norske Munke stode med de mere kultiverede sydlige Lande, havde vel i visse Henseender sine skadelige Følger for Norge, men med Hensyn til Næringsveienes Opkomst vare Reiserne til Generalkapitler og Høiskoler i Udlandet sikkert gavnlige, idet de gjorde Nordmændene hurtigere, end ellers vilde skeet, bekjendte med og bragte dem Frugterne af den stigende Civilisation Munkene vare paa en vis Maade Bier, der paa deres Udflugter til Europas Have indsamlede Kulturens Blomsterstøv, som de efter Hjemkomsten til Kuben med mere eller mindre Travlhed bearbeidede; ja selv ved den lade og døsige Munk blev dog altid fra hans Besøg i Syden Noget hængende, som forplantet paa norsk Grund bar god Frugt. Selv den Kjendsgjerning, at der i Middelalderen fandtes Klostre i et saa nordligt og udyrket Land
- ↑ Brev af 20de Septbr. 1420 i Vadstenas Brevbog fol. 115.
