efter et Aars Ophold skal have lykkes ham. Men Roligheden blev ikke af Varighed. Kort Tid derefter (omtr. 1444) tilskrev Biskop Olaf af Bergen Abbedissen i Vadstena, at fornemlig Brødrenes Uordener havde vakt saa stor Skandal, at man maatte befrygte, at hele Stiftelsen gik til Grunde, hvis man ikke hurtig og alvorlig straffede de Gjenstridige og bragte Observantsen tilbage[1]. Formodentlig blev det nu rettet paa for en Tid, men nogle Aar senere (1449) kom en Broder Gudbrand fra Munkeliv til Vadstena og meldte, at det førstnævnte Klosters Prælat (altsaa selve Confessor generalis) havde slaaet en af Brødrene ihjel, og at hele Klostret-var saa slet anskrevet, at det vilde blive forladt, hvis man ei gjorde hurtige og alvorlige Skridt til dets Reform[2]. I Halsnø Kloster var der 1307–1310 en Munk, Erik Færøske, der først blev udstødt af Konventet, fordi han ikke vilde adlyde hvad Abbeden befalede ham; Biskop Arne af Bergen fandt imidlertid denne Straf for haard, eftersom Abbeden ikke forud havde paalagt ham den Pønitents, som Regelen bestemte, og Erik blev saaledes atter optagen i Konventet[3], medens Biskoppen med det samme tilkjendegav, at dersom Erik eller nogen anden viet Munk for Fremtiden viste sig ulydig, skulde det ikke gaa ustraffet af, selv om Abbeden tiede dertil. Nogle Aar derefter var den samme Erik paa Grund af to Medbrødres Mishandling falden i Band, hvoraf han dog mod anden Bod blev afløst. En Lægbroder Aasulf, som havde lagt voldsom Haand paa en Broder Jon, skulde sendes til Bergens Biskop, for der at udstaa sin Straf; negtede han at møde frem, skulde Abbeden bandsætte ham[4].
Ogsaa i andre Henseender synes det nu og da at have staaet misligt til med Regelens Overholdelse i de norske Klostre. Munkevæsenets Princip, at ingen Munk maatte eie Noget, finder man oftere tilsidesat. Man vil ikke alene i flere Klostres Historie finde Exempler paa Gaver til enkelte Munke eller Nonner, men en Abbed i Utstein har endog gjort
- ↑ Afskrift i Danske Geheimearkiv.
- ↑ Diar. Vadsten. p. 101. I et Brev af 1ste Januar 1496 fra Bergens Lagmand og Raadmænd til Vadstena Abbedisse føres atter alvorlig Klage især over Confessorens mod Regelen stridende Selvraadighed og Ulydighed mod Abbedissen, og man spaar, at Brødrene ville drage derfra (Svenskerne til Sverige og de Danske til Danmark), hvis ikke St. Birgittas Regel atter oprettes. (Ørnhjelms haandskr. Diplomatar. X. 1047).
- ↑ Barth. IV. 314 ff.
- ↑ Ibid. 406–407.
