hed baade Aften og Morgen“[1]. – Man kan overhoved gjerne erkjende, at Vidnesbyrdene om Usædeligheden i vore Klostre baade ere faa og af usædvanlig Art, og dog maatte tilstaa, at Fordærvelsen har været stor, naar offentlige Klagemaal have bragt Kundskaben derom til os; thi sligt betroes kun i yderste Nødsfald til Papiret. Derimod ere Klostrene ogsaa ofte med Urette beskyldte. Sagnene f. Ex. om underjordiske Gange til Nonneklostrene, der nævnes overalt og ingensteds finde Bestyrkelse ved nogen tilværende Gang, om Børneskeletter, der skulle være opgravede i Klosterhavene o. s. v., høre sandsynligviis til en yngre Tid, da Klostrene vare ophævede og mangeslags Beretninger om dem snege sig omkring[2].
Ved et saadant Liv indenfor Klostermurene maatte de blive Splidens istedetfor Fredens Boliger, og det vilde været et Særsyn, dersom Kilderne ikke havde opbevaret Vidnesbyrd om Tvedragt og Voldsomheder samtidigt med Drukkenskab og Usædelighed. Man har ogsaa langt flere Klager over de første end over de sidste. Augustinerne i Bergen paalagdes i 1308 Straf af Kardinal Berengar, fordi de havde været ulydige mod deres Foresatte og holdt Slagsmaal indbyrdes[3]. Den oftnævnte Abbed i Utstein laa i aaben Kamp med sit Konvent, og den gik saa vidt, at Biskoppen maatte blande sig deri, da Munkene ei længere kunde udholde den Strenghed, hvormed han straffede endog de ringeste Forseelser, medens omtrent samtidig hermed Munkene i Halsnø tiltaltes af Bergens Biskop, fordi de ikke rettede sig efter Abbedens Irettesættelser under Paaskud af, at han ei gjorde det overeensstemmende med Regelen[4]. Idelige indvortes Trætter og Klammerier hørte for- trinsviis hjemme i Birgittinerklostrene, og heraf hjemsøgtes og Munkeliv strax det var kommen i denne Ordens Besiddelse (1434). Allerede 6 Aar derefter maatte Vadstena afsende en af sine hæderligste Brødre, for at bringe Enighed tilveie mellem Søstrene og Brødrene[5], hvilket og
- ↑ Ligesaa lægges det (Barth. IV. 407) Halsnø Abbed til Last, at han ei tog Hensyn til sit Rygte i sin uanstændige Tale.
- ↑ Et ganske eiendommeligt Sagn i Oslo-Egnen ville vi her nævne som en Prøve paa deres Urimelighed. Mørch fortæller, at der paa Skodin (Skøjen) i Akers-Hered var indrettet en særskilt Afdeling under Nonneseter i Oslo, hvorhen de Søstre forvistes, som vare grebne i Ukyskhed. Slige Forbrydersker bleve snarere efter Ordensregelen indmurede i selve Klostret, end sendte ud derfra til almindelig Forargelse.
- ↑ Barth. IV. 206–208. Trykt i 1ste Udg. af dette Skrift S. 752.
- ↑ Barth. IV. 407.
- ↑ Diar. Vadsten. p. 84.
