Hopp til innhold

Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/156

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
148
Andet Afsnit.

alene sit Konvent med et slet Exempel ved at have en ung Kvinde hos sig i Klostret, men han havde ligeledes vedgaaet, at han i en Række af Aar havde tilladt sin Søster at synge i Choret sammen med Brødrene. I Bergen var før og ved Reformationstiden Tugten i det Hele yderlig forfalden. At Nonneseters kvindelige Beboere mod Enden af 15de Aarhundrede udjoges efter Rigsraadets Foranstaltning paa Grund af deres løsagtige Levnet, er allerede forhen omtalt. Ved samme Tid erklærede Confessoren i Munkeliv, der var kaldet til Vadstena i Anledning af indkomne Klager over ham og Tugten i hans Kloster, at han ikke saa sig i Stand til at drive igjennem, at Muren mellem Brødrenes og Søstrenes Konvent blev saa stærk, at ulovlig Omgang kunde hindres, med mindre Bergens Biskop vilde tage sig deraf[1]. I 1527 skriver Biskop Olaf af Bergen om Prædikebrødrene i denne By[2]: „Deres Levnet og Omgængelse er som paa Øvregaden i Bergen. De ere stundom hos dem paa Øvregaden, men de, som der hjemme ere, visitere ideligen og dagligen Brødrene og Klostret igjen, som her er i stort Anskrig, og Kirken og hendes Personer og Hjon (Tjenere) neppe baadeligt.“ Naar han ei vilde benævne Brøden med sit rette Navn, kunde han ikke udtrykke sig skarpere, end ved at sætte Munkenes Levnet i Lighed med deres paa Øvregaden; thi det er noksom bekjendt, at denne Gade, der ligger bag Bryggens Kjøbmandsstuer, var opfyldt med liderlige Huse, i hvilke Bryggens Pebersvende, hvem deres Huusbonder i Tydskland udtrykkelig forbøde at gifte sig, holdt deres Skjøger, og der kan saaledes ikke være nogen Tvivl om, hvem Biskoppen mener ved dem paa Øvregaden[3]. I den ligeledes ofte før omtalte Klage over Abbed Matthias af Tuterøen omtales dennes „Leiepige“ i Klostret, og gives en Prøve af den skamløse Tale, han pleiede at føre ved Bordet i Munkenes, Fremmedes, ja endog Tjenernes og unge Drenges Paahør, „som er baade Synd og Skam at sige af, og er intet Andet hans Snak end om Horeri og Skalk-

  1. Vadstenas Brevbog fol. 337.
  2. Münch Dipl. No. 2194.
  3. „De contorske Oldermænd og Bisiddere .... holde 7 offentlige Horehuse. Deres Svende og Drenge gjøre dem det efter, bruge ofte falsk Alen og Vægt, og ere store Epikuræere og Sviin. Steenkjælderen, Afkrogen, Smiden, Knutsgaarden, Gluboltz og alle Husene paa Øvregaden, ere de ikke offentlige Horehuse, og have de anden Næring end af det offentlige Horeri?“ (Sandvigs Uddrag af den saakaldte Norske So. Suhms Saml. {{antikva|II. i. 23. jfr. Sagen i Urda II. 269).