Nætterne ved Drikkelag ligetil Ottesang[1], hvorved Klostrets Gods ødes, saa at det neppe forslaar til Udøvelsen af dets Gjæstfrihedspligt. Mod Utsteins Abbed anføres, at han efter egen Tilstaaelse oftere havde tilbragt Nætterne ved Bægeret i Selskab med en ung adelig Pige, tvertimod hvad der sømmede hans Stand. Men selv her synes Bebreidelsen ikke saameget at ramme ham, fordi han havde hengivet sig til Nattesviir, som fordi han havde gjort dette i Selskab med en Kvinde, og for denne røbet Klostrets indre Forhold, hvilket naturligviis aabenbart stred mod hans Pligt[2].
Man dømte nemlig meget strengere in puncto sexti. Kyskhedsløftet hørte med til de tre Munkeløfter, og enhver Overtrædelse deraf maatte derfor og forekomme endog den ukyndige Lægmand som en klar og aabenbar Forbrydelse. Og dog var maaske Løsagtigheden i Klostrene ligesaa almindelig som Drikfældigheden, idetmindste ere Klagerne derover og Beviserne derfor hyppigere. Uagtet gjentagne Advarsler paa Bispemøderne vare Nonneklostrene blevne saagodtsom aabne Huse, hvor begge Kjøn tidlig og seent gik ud og ind efter Behag. Ved ingen Anledning viste Klosterlivets Naturstridighed sig klarere end med Hensyn til Regelens Overholdelse i dette Punkt. Kyskhedsløftet blev aldrig samvittighedsfuldt overholdt, og Erkjendelsen heraf var det vel, som foranledigede, at man saa igjennem Fingre med de hemmelige Udskeielser, og kun straffede, men straffede haardt den Brøde, der blev bekjendt og vakte Skandal. Man betragtede saa at sige Løsagtigheden med samme Øine som Lykurg Tyveriet: Skammen og Brøden bestod kun i at lade sig gribe paa frisk Gjerning. Heraf kom det da og, at man under Navn af Tjenerskab, Proventfolk o. s. v. optog Mandfolk i Nonneklostrene og Kvinder i Munkeklostrene, uagtet man oftere forgjeves ivrede derimod. Vor Klosterhistorie savner ei heller Vidnesbyrd om Tugtens yderlige Forfald i denne Retning, af hvilke nogle af de meest iøinefaldende her maa have Plads. Den nysomtalte Abbed Erik af Utstein foregik ei
- ↑ Barth. IV. 407: sæpius noctes in potationibus ducunt imsompnes usque ad horam matutinarum.
- ↑ Dipl. Arn. Magn. fasc. 33. No. 4. „Abbas confessus est .... se cum quadam juvencula nobili ad multos annos in nocturnis potationibus contra statum suum consedisse, ipsamque inauditum ab hoc seculo ydioma docuisse, ita videlicet ut nullus homo intelligens potuit quod ad invicem conferebant .... et eorum constitutiones conversas in noricum, ut ipsa intelligeret, quales penas fratres mererentur pro suis culpis et delictis.“
