disse Brudstykker et hæderligt Vidnesbyrd om den norske Litteraturs Tilstand i Rigets Blomstringstid[1]. Hvad Andeel Munkene have havt heri, lader sig vanskelig bestemme; man kan neppe engang være sikker paa, at den ødelagte Codex har hørt hjemme just i den Egn, hvorfra Regnskabet er; thi deels boede disse Fogder ikke altid i sit Distrikt, deels aflagdes Regnskaberne for de underliggende Len af Hovedlenets Slotsskriver, hos hvem de underordnede Fogder indfandt sig for at gjøre Forklaring. De mange Brudstykker af Lovbøger, Sagaer m. m., som f. Ex. findes om Regnskaber fra Nordfjord, kunne saaledes vistnok ved første Betragtning antages for at have hørt oprindelig hjemme i Selje Kloster, men de kunne ogsaa være tagne af Bergens Bys sekulariserede Kirker og Klostre og være sønderskaarne ved Regnskabs-Opgjøret paa Bergenhuus. Et Brudstykke, som nu findes om et Regnskab fra Senjen, kan tilhøre en Codex, som Fogden har medbragt did fra hvilkensomhelst anden Egn, hvor han før har tjent. Vi kunne saaledes Intet med Vished heraf slutte, og maa indskrænke os til at omtale de faa Underretninger om Munkenes Afskriver-Virksomhed, som iøvrigt ere kjendte, og disse ere desværre yderst faa. I sit Testamente omtaler Kong Haakon V en Prædikebroder Hjalm (uden Tvivl i Oslo) som en flittig Afskriver af Missaler, Breviarier o. s. v., der udmærkede sig ved deres Skjønhed, og hvoraf Kongen selv eiede nogle[2]. I Munkeliv omtales 1461 Broder Olaus Petri som en flittig Afskriver, god Sanger og Lærer samt ivrig Overholder af Ordensregelen; men han var en Svenske fra Vadstena, der kun tilfældig forblev i Munkeliv til sin Død[3]. Enkelte Vidnesbyrd om Munkenes Afskriverflid udenfor Jordebøger, Sjæleskraaer og Brevbøger opbevares endnu som Sjeldenheder i Bibliothekerne. Paa Skokloster i Sverige forvares en Foliant (No. 156), som indeholder en Samling af oldsvenske Digte og Riim,
- ↑ Mere herom i Munchs nysnævnte Afhandling i Norsk Tidsskr. I. 46–52.
- ↑ Suhm XI. 852. Danske Magazin I. 330.
- ↑ Diar. Vadsten. p. 104.
en Codex af Saxo. De i Rigsarchivet fundne Fragmenter ere og for en Deel danske, saaledes rimeligviis medtagne fra Danmark til det omtalte Brug. Denne vandalske Sønderskjæring synes først alvorligt at være begyndt her i Norge i Begyndelsen af 17de Aarhundrede, altsaa da Christian 4des danske Udgave af Norges Lovbøger berøvede disse deres praktiske Værd; og da Ødelæggelsen først var begyndt, toges alt for Fode. Regnskaberne før denne Tid have og Pergament i Ryggen, men det er i Regelen ubeskrevet.
