Hopp til innhold

Side:Lange - De norske Klostres Historie i Middelalderen (2nd ed.).djvu/151

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
143
§ 6. Sysler, Levemaade, Sæder m. v.

hvoriblandt Ivans og Gavians Saga (1ste Eufemia-Vise), med en Haand fra 15de Aarhundrede, og som er besørget afskrevet af en Broder Johannes fra Nidaros „ad usum et commodum fratrum minorum custodiæ Bergensis[1]. Ligeledes eiede Jesuitercollegiet i Antwerpen paa Bartholins Tid et Psalterium, der er skrevet af en Birgittinernonne i Munkeliv[2].

Her, hvor Talen er om det Lidet, vi have fundet med Hensyn til Munkenes Syslen med Litteraturen, bliver og det rette Sted til at nævne Klostrenes Bibliotheker og Skoler, hvor ubetydeligt end det Bidrag bliver, som til Oplysning derom kan gives. Man kan af de ovenfor exempelviis anførte Klassikere, Kirkefædre og Historieskrivere fra Middelalderen, som Thjodrek Munk sees at have kjendt og benyttet, slutte sig til et ikke ubetydeligt Bibliothek i eller ved hans Kloster; ligesaa faar man deraf, ligesom af de nysnævnte Brudstykker i Rigsarchivet, et Begreb om, hvilke Slags Bøger især afskreves og opbevaredes; hovedsagelig var det foruden de til Altertjenesten fornødne Messebøger, Gradualer, Bønnebøger o. s. v., de latinske Kirkefædre, sildigere Kommentærer til disse og den kanoniske Ret, Dekretaler, Legender o. desl. samt endelig af Landets egen Litteratur, Lovbøger og Sagaer. Enkelt Bog bortgaves ogsaa nu og da i Testamenter, og Arnulf Steinarsøn, Kannik i Oslo, gav ved sit Testament af 1349 alle sine Bøger[3] til Hovedø Kloster, hvori han selv siden blev Abbed. Dette Klosterbibliothek blev af Hr. Mogens Gyldenstjerne, forsaavidt det ikke overgaves til Luerne tilligemed Klostret 1532, ført til Agershuus Slot, hvor en stor Samling af Hovedøens Brevskaber m. v. endnu fandtes 1622, da en Registratur over Archivet paa Slottet blev optaget. Et Manuskript af Moralia Gregorii in Jobum har ifølge en Paaskrift tilhørt Helgeseter

  1. G. Stephens’s Indledning til Sv. Fornskrifi-Sälsk. Udgave af Ivan Lejonriddaren S. 93 ff. Det er uden Tvivl den samme frater Johannes Nicolai de Nidrosia, der 1466 blev Student i Rostock. (Norske Saml. 8vo. I. 78.)
  2. Bogen ender nemlig med følgende Slutningsord med røde Bogstaver: „Ego Birgitta filia Sighfusi, soror conventualis in monasterio Munkalyf prope Bergas, scripsi hunc Psalterium cum literis capilaliciis, licet minus bene quam debui. Orate pro me peccatrice.“ (Efter en Notits i Norske Vid. Selsk. Manuskr. No. 32 fol.) Her har man dog en norsk Nonne, som har forstaaet Latin.
  3. Dipl. Arn. Magn. 66. No. 27.